Zavegepant er på vej mod en godkendelse i USA, så indtil videre er vi kun på drømmestadiet. Vi kan ikke med sikkerhed vide, om denne CGRP-næsespray vil blive godkendt. Men der er resultater fra fase 3 afprøvningen. Og de ser ved allerførste blik lovende ud. Læs mere om CGRP antistoffer her.
Fase 3 resultater for Zavegepant
Zavegepant gav (i afprøvningen) smertefrihed efter 2 timer hos ca. 23% af forsøgsdeltagerne (den lille graf øverst). Det er rimeligt pænt. Placebobehandlingen udgjorde dog ca. 15% af de behandlede, så den varige virkning (dvs. at man med rimelig sikkerhed kunne stole på virkningen efter et par måneder) blev opnået hos ca. 8% af deltagerne.
Lad os også se på smertelindring, her omtalt som frihed for ”most bothersome symptom” (frihed for det mest ubehagelige symptom). Den store figur ovenfor viser, at efter 2 timer var der 40%, som opnåede dette af medicinen, og ca. 31%, som fik denne frihed fra placebo. Så den effektive medicin-virkning var opnået hos ca. 9% af de behandlede. En reel virkning ud over placebo hos 8 eller 9% af de behandlede, er ikke ret meget.
Vi har kunnet få næsespray af Sumatriptan siden 1992. Den kendes bl.a. på fordi den virker hurtigt og effektivt, og smager lidt ubehageligt.
Det tilsvarende billede fra godkendelsen af Sumatriptan næsespray (Imitrex er det amerikanske navn for Sumatriptan) i 1992 viste en medicinvirkning (ingen eller mild smerte) efter to timer for ca. 65% af forsøgsdeltagerne (ved højeste dosis) og en placebovirkning på ca. 35% – dvs. en effektiv medicinvirkning på op til 30% af forsøgsdeltagerne med den højeste dosis og ca. 20% med den laveste.
Så den nyeste næsespray er langt fra så effektiv efter 2 timer, som den gamle Sumatriptan-spray.
Hvem får virkningen?
Vi ved ikke, om det er de samme personer, som får virkningen af Zavegepant og Sumatriptan. Det ville da ellers være ganske interessant at vide, om der er sammenfald eller det modsatte.
Migræne er jo en samlediagnose – dvs. er formentlig et fælles navn for forskellige sygdomme/uregelmæssigheder i kroppen, som giver de samme symptomer (ensidig hovedpine, som pulserer, som følges af kvalme og opkastninger, og af lys, lyd og måske også duftfølsomhed). Men erfaringerne har vist, at der er en stor del af de såkaldte migrænikere, som ikke har alle disse symptomer. Spørgsmålet, om de så har en variant af migræne eller måske har en variant, som oven i købet kunne beskrives og navngives, er ikke interessant for forskerne.
Effekten af samlediagnosen er vigtig for medicinalindustrien
Det kan (måske?) forklares ved, at medicinalindustrien foretrækker at lave medicin til en diagnose, som rammer mange mennesker. 1 milliard migrænikere på verdensbasis, incl. 25% af kvinderne i den fødedygtige alder, er et godt marked. Hvis markedet bliver splittet op i flere mindre markeder, som får det bedre med forskellige (nye?) mediciner, så kommer der ikke så let en blockbuster. Det er en medicin, som har indtjent 1 milliard dollars på et år. Dem har der været en del af siden 1992, da triptanerne kom på markedet
Så indtil videre er det et lotteri, om man er heldig at tilhøre en gruppe af migrænikere, som får gavn af den ene eller den anden eller tredje migrænemedicin – eller slet ingen virkning. Så længe lægerne har berøringsangst overfor ordet gentest (eller enzymtest), er der kun en vej fremad: prøv medicinerne indtil der er en, der virker.
De røde figurer er placeret tilfældigt og størrelsen er ikke et udtryk for, hvor mange der lider af disse varianter af migræne. Nogle af varianterne kan have fællestræk, andre afviger nok helt fra de øvrige varianter. Vi ved det ikke, for migræneforskningen har vendt det døve øre til, når patienterne beder om en forklaring.