Jo, det er forvirrende, hvis man læser lister over hvilke fødevarer, der muligvis KAN udløse migræne. Der er hundredvis af varer på supermarkedernes hylder, som er nævnt i diverse velmenende hjemmesider om, hvordan man lever et godt liv med fødevaremigræne.
Ingen kan huske alle de detaljer. Og så bliver indkøbsturen lidt som en rejse gennem et minefelt. Vi køber det vi plejer – og får den migræne vi plejer. Men kunne ændrede indkøbsvaner måske reducere migrænedagene?
Læs videre, og få lidt mere struktur på, hvad der er fødevare-migræne-triggere.
Der er tre biogene monoaminer, som udløser migræne: Tyramin, phenylethylamin og octopamin.
Alle tre findes i mange af vores fødevarer.
Nogle migrænikere får migræne af en af de biogene mono-aminer, andre reagerer på to eller måske på alle tre. Og så er der et stort og ukendt antal migrænikere, som slet ikke får migræne af det, de spiser.
Allergi kan også udløse migræne – men det kommer vi tilbage til i en senere blog.
Migrænefri menu
Hvis du ikke er helt sikker på, om du får migræne af noget du spiser, så starter rejsen mod et bedre liv med at spise en migrænefri kost i et stykke tid. Dvs. kosten er fri for alle de tre biogene mono-aminer. Har du mange migrænedage vil du nok hurtigt opleve en ændring. Er der langt mellem migrænedagene må du holde ved den migrænefrie kost indtil du helt sikkert normalt ville have haft nogle migrænedage.
Her er forslag til en kostplan, som ikke er super spændende, men som er rimeligt sund, og derfor godt kan spises i en uge eller tre.
Hovedreglen er, at du skal kunne se, hvad du spiser. Så glem alt om take away, færdiglavede pizzaer, fast food ol. Der kan gemme sig en masse ubekendte i disse typer mad. Så hold dig til disse (lidt kedelige) forslag.
Måltid | Migrænesikre fødevarer. Spis dem dagen igennem efter behov) |
Morgenmad, forslag | Te (uden blomstersmag og andet fancy) Kaffe (mellemristet, brygget på bønner, ikke pulverkaffe) Mælk*, smør, mild ost Havregryn (rå eller som havregrød) Brød bagt med gær (undgå surdejsbrød, f.eks. mange typer af rugbrød) Sukker (hvidt), salt, |
Mellemmåltid | Æble (skrællet), pære (skrællet) |
Frokost, forslag | Brød bagt med gær (visse typer rugbrød er bagt med gær; det meste hvide brød er også bagt med gær) Æg (kogt, spejlet osv)*, mild ost, hytteost En rest fra aftensmaden i går, hvis den har stået i køleskabet natten over. |
Mellemmåltid | Kage bagt med smør, valgfrit mel, sukker, salt og æg, skrællet æble eller pære |
Aftensmad | Kartofler, gulerødder, andre rodfrugter, pasta (uden fancy farver ol), ris, bulgur, Helt kød (dvs. ikke hakket) af kylling og gris |
Godnat | Hvis du er voksen, kan du godt snuppe en lille tår rom (ren rom, ikke med ekstra smag). Det er ren alkohol, og anses ikke for at udløse migræne. |
Jo, det er en ret ’kedelig’ kostplan. Men det er vigtigt HELT at udelukke fødevarer, som kan udløse migræne. Og det er da også ganske kedeligt at få stribevis af migrænedage.
Hold dig til den migrænefrie menu i mindst en uge. Hvordan går det med migrænen? Sammenlign med de tidligere uger. Har du uændret migræne? Så er der to muligheder: du har ikke fødevaremigræne, eller du har snydt og spist noget, som ikke stod på meny’en. Hvis du har snydt en lille smule, så prøv lige en uge mere, uden snyd.
Nu skal vi finde triggerne
Er der ingen ændring i migrænedagene, mens du spiser migrænefrit, har du ikke fødevaremigræne. Du kan vælge frit på alle supermarkedets hylder – migrænen skyldes noget andet, end det du spiser.
Hvis din migræne er reduceret i den periode, hvor du spiser migrænefri kost, begynder det rigtigt spændende. Du kan identificere dine fødevare-triggere.
Men inden kvinder kaster sig ud i identifikationen, så skal de lige tænke over, at de skal undgå tidspunkter, hvor de har hormonel migræne. Migrænedagene pga. hormonerne kan sløre resultaterne af testen.
1. | Udløser phenylethylamin migræne? Tag aspartam-testen. Aspartam er en entydig trigger for phenylethylamin. Så drik en sukkerfri (aspartam-sødet) drik, eller tyg et stykke tyggegumme med aspartam. Kommer der et migræneanfald indenfor en times tid, reagerer du på phenylethylamin. Så ved du det! Fortsæt med den migrænefri kost indtil aspartam-anfaldet er overstået, og gerne en dag eller to mere. |
2. | Mon du reagerer på octopamin? Tag grapefrugt-testen. Bitre citrusfrugter indeholder octopamin. Spis en grapefrugt (gerne med sukker, hvis du ikke bryder dig om smagen). Kommer der et migræneanfald i løbet af få timer (det tager længere tid før reaktionen kommer end for aspartamen) så reagerer du på octopamin. Fortsæt med den migrænefrie kost indtil grapefrugt-anfaldet er overstået, og gerne et par dage mere. |
3. | Uanset om du reagerer på phenylethylamin og/eller octopamin, kan det stadig godt være, at du reagerer på tyramin. Tag den stærke ost test. Spis en ostemad med stærk ost. Det kan være skæreost eller eller brie/camembert – hvad du bedst kan lide. Osten må gerne lugte lidt af ammoniak. Kommer migrænen indenfor få timer, reagerer du (også) på tyramin. |
Så nu ved du, hvilke kemiske stoffer i maden, du reagerer på. Så er det meget lettere at holde (nogenlunde) styr på, hvad du skal undgå at spise.
Lister med gode og ikke så gode fødevarer
Der er mange lange lister med fødevarer, som er (forholdsvis) rige på de tre stoffer. Her er et lille udvalg. Du kan også søge på nettet efter din(e) triggere og ’food’.
Læs f.eks. mere om
- Generelle råd om migrænevenlig kost (på engelsk)
- Data om tyramin-indhold (på engelsk; 10 mg tyramin kan udløse migræne)
- Phenylethylamin i diverse fødevarer (på tysk; 5 mg phenylethylamin kan udløse migræne)
- Migræne danmarks sider om fødevaremigræne ( med en del forklaringer)
For alle disse lister gælder det, at målingerne af indholdet af tyramin og phenylethylamin er øjebliksbilleder af enkelte (eller få) portioner af fødevaren. Indholdet afhænger i høj grad af, om maden har været opbevaret i køleskab eller har stået på køkkenbordet i nogle timer. Indholdet af tyramin og phenylethylamin stiger hurtigt i stuetemperatur.
Derfor er der heller ikke egentlige maksimalværdier for indholdet af tyramin og phenylethylamin i vores madvarer, og der kommer ikke tyramin eller phenylethylamin-angivelser på varedeklarationen.
Octopamin er lidt mere problematisk. Ud over at forekomme i de bitre citrusfrugter, dukker det op i tomater af og til. Tomatplanten danner octopamin, hvis den bliver angrebet af bladlus eller sygdomme (f.eks. bakterier), som beskadiger vævet. Så der behøver strengt taget ikke være synlige skader på tomaterne, som vi spiser. Tomatdyrkerne er omhyggelige med ikke at ’invitere’ sygdomme ind i drivhusene, men frilandstomater vil nok ofte indeholde octopamin.
Hvidløg (og måske andre typer løg) indeholder desuden en del octopamin.
Og så en enkelt lille (vigtig) detalje
Mange migrænikere oplever, at de får færre migrænedage, hvis de undgår madvarer, som indeholder E330 (citronsyre). Allergikere har også et problem med E330, og deres læger mener, det kommer fra skimmelsvampe i de Aspergillus niger-kulturer, som bruges i fremstillingsprocessen.
God fornøjelse med at identificere om du er fødevaremigræniker, og evt. hvilke fødevarer der udløser (nogle af) dine migræneanfald.
Få en mail, når den næste blog-post kommer