En gruppe danske migræneforskere har satte sig det mål, at i det mindste gennemgå hvad vi ved om centrale og perifere triggere. Eller med andre ord, er det vores hjerne, som af og til udløser et migræneanfald, eller er det en påvirkning udefra (dvs. udenfor hjernen, dvs. perifert i forhold til hjernen), som påvirker os, så vi får migræne.
Er du migrænelæge? Så læs et åbent brev til alle migrænelæger nederst i blok-teksten. Migrænepatienter må også læse med. |
Migrænen har sit eget liv – den kommer og går, som det passer den, siger mange migrænikere. Migrænen er en uforudsigelig faktor i deres liv. Surt show – men sådan er det altså. Andre migrænikere har en mere eller mindre klar fornemmelse af, at der er noget som udløser anfaldene. Kostændringer hjælper nogle migrænikere – andre må sætte farten ned og holde pauser fra dagligdagens jag af og til. Og så er der kvinder med hormonel migræne – de kan forudsige, hvornår nogle af deres anfald kommer – omkring ægløsning og menstruation.
Men alle får så – af og til eller ofte – migræneanfald, som ikke synes at have en forklaring.
Dette virvar af migræneanfald får selvfølgelig forskere til at tænke over, om der da slet ikke er noget der kan forudsiges, bortset fra den hormonelle migræne. Så en gruppe danske migræneforskere satte sig det mål, at i det mindste gennemgå hvad vi ved om centrale og perifere triggere. Eller med andre ord, er det vores hjerne, som af og til udløser et migræneanfald, eller er det en påvirkning udefra (dvs. udenfor hjernen, dvs. perifert i forhold til hjernen), som påvirker os, så vi får migræne.
Centrale triggere kommer til udtryk i hjernestammen. Derfra regner man med, at der så kan komme signaler til andre dele af nervesystemet, som gør, at vi føler smerter/migræne.
Perifere triggere kommer ude fra, dvs. fra hjernehinderne (der er 4, og de er ikke en del af hjernen), og alt andet, som ligger udenfor hinderne. Forskerne overvejer, om prodromen er en central eller en perifer trigger? Prodromen er de forvarsler, som nogle migrænikere oplever inden et migræne-anfald. Prodrom kan være træthed, man gaber, får lyst til at spise f.eks. salt eller sødt og/eller bliver irriteret. Og måske er den begyndelsen til et migræneanfald?
Derimod omtaler forskerne slet ikke, at fødevarer kan udløse migræne. Det er ellers godt dokumenteret, at fødevarer med f.eks. tyramin kan udløse migræne. De nævner heller ikke hormonel migræne, migræne på grund af stress, dufte, flimmer, larm og meget andet. De synes at have overset en lang række triggere, som helt klart er perifere.
Hvad satte forskerne fokus på mht perifere triggere?
Prodrome er de varslinger, som mange migrænikere oplever inden et migræneanfald. Ordet prodrom nævnes 28 gange og ordet premonitory, som betyder nogenlunde det samme, nævnes 9 gange i forskernes gennemgang af migrænetriggerne. Men det slås ikke fast, om varslerne udløser migrænen, eller om de faktisk er en del af migræneanfaldet, og det konkluderes, at prodrom er meget løst defineret, og (min konklusion) måske slet ikke eksisterer. Det er i hvert fald ikke alle migrænikere, som oplever prodromen.
Allodynia (stærk oplevelse af milde berøringer) afvises desuden som en mulig perifer trigger, da allodynia først dukker op en times tid inde i migræneanfaldet.
De glemte triggere
”Food” (fødevarer) nævnes én gang – og kun i forbindelse med, at nogle migrænikere oplever en stærk lyst til visse fødevarer inden et anfald kommer. Det rimer ikke specielt godt med, at ca. 33% af den hvide europæiske befolkning har den langsomste udgave af MAO-A. Dvs. de nedbryder tyramin langsommere end resten af befolkningen. Tyramin kendes måske bedst fra, at stærk ost kan udløse migræne. Det betyder så, at hver tredje europæer har en øget risiko for at få migræne af et måltid, som indeholder lidt for meget tyramin, mens de resterende to tredjedele af befolkningen ikke oplever problemet.
Vi skal alle sammen have mad hver dag. Så mange migrænikere (måske alle 500.000 danske migrænikere) er specielt opmærksomme på, om det er ’noget i kosten’ som udløser migrænen.
Menstruationsrelateret migræne optræder hos ca. 6% af 136.000 fødedygtige kvinder. Det svarer til at hver tredje kvinde med migræne oplever, at de få flere migrænedage omkring menstruationen.
Stress er en vanskelig størrelse. Netdoktor definerer det således: ”Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning”. Belastningen kan så være fysisk eller psykisk (eller begge dele). Men ofte bruges ordet stress i en bred forstand – at man føler sig presset af et eller andet – noget man kan identificere, eller noget udefinerbart. Stress kan være kortvarigt, eller kan vare længe. Det er derfor vanskeligt at finde et tal for, hvor mange migrænikere, der er udsat for stress.
|
Forskningsresultater i Pubmed november 2023 |
||
| Søgeord (fra 1874 til 2024) |
Antal hits |
Antal berørte personer i DK |
| Migraine |
47.826 |
500.000 |
| Migraine treatment |
27.196 |
>100.000 |
| Migraine og stress |
2.224 |
? |
| Migraine og menstrual |
1.049 |
6% af 136.000= 8.160 |
| Migraine og food |
1.154 |
500.000? |
Tabellen er en grov måde at opgøre forskernes interesse for nogle af de hyppigste perifere migrænetriggere. Men den kan måske visualisere, hvor patienternes interesse er i forhold til videnskabens. Og på den måde måske udløse nogle tanker.
Så alt i alt, er der vægtige bud på perifere (defineret som udenfor hjernen) årsager til migræne.
Centrale triggere
Hjernestammen er hjemsted for funktioner, som holder vores vigtige reflekser i orden – f.eks. åndedrættet, hjerteslaget og søvnen. Foruden ansigtsnerverne, som giver os mimikken. Men eftersom lægerne bruger en række kemiske stoffer til at fremkalde kunstige migræneanfald, uden at disse synes at påvirke hjernestammen – så må det også her konkluderes, at langt de fleste migræneanfald nok skyldes en perifer trigger.
Hvad så med stress og fødevarer?
Der er ikke tvivl om, at de biogene aminer tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin kan udløse migræneanfald. De første tre virker karsammentrækkende, og kan derfor måske forklare prodromens vage udtryk – med let nedsat ilttilførsel til dele af hjernen, er det sandsynligt at vi gaber, bliver lidt korte for hovedet og måske bliver lidt trætte (og søger derefter noget sødt). Når vigtige blodkar i og omkring hjernen trækkes sammen, reagerer de ved at frigive NO (nitrogen oksid) – det samme stof som bruges som medicin mod små blodpropper. NO udvider blodkarrene i hjernen i løbet af få sekunder. Men virkningen er ikke helt præcis, så blodkarrene udvider sig til lidt mere end deres normale diameter – og nogle blodkar på ydersiden af hjernehinderne, trykker så indefra på kraniet. Det flytter sig ikke. Så det ekstra volumen i blodkarret må trykke indad mod hjernen, dvs. trykket øges på hjernehinderne, som er trykfølsomme. Pulsen slår selvfølgelig også i disse blodkar, og vi får en smerte, som er pulserende – i præcis samme takt som hjerteslaget. Histamin udvider blodkar generelt – så her er der ikke behov for ekstra udvidelse. Og hovedpinen bliver pulserende, ligesom fra de tre andre biogene aminer.
Stress er ikke specielt veldefineret. Vi taler alle sammen om stress, som noget vi kender. Vi får måske hjertebanken, svært ved at sove, føler os usikre og måske lidt bange. Og det er formenligt vanskeligt helt at undgå stress.
Psykiatrifonden nævner disse tegn på stress:
| Psykiske tegn på stress | Fysiske tegn på stress |
| Træthed og søvnproblemer Hukommelsesbesvær Ulyst Anspændthed Koncentrationsbesvær Depression |
Hovedpine Hjertebanken Svedeture Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner Appetitløshed Svimmelhed Diarré Rysten på hænderne Nedsat lyst til sex |
Det er jo symptomer, vi alle kan komme ud for af og til. Men når de kommer flere sammen, kan det være stress.
Det vi ikke ved ret meget om, er om stress kan udløse migræne. Vi kender ikke detaljerne omkring de migræner, som af læge eller patient forklares ved stress. Hvis stress kan udløse migræne, kunne det være en intern trigger – som godt nok oftest er fremkaldt af stress fra omgivelserne (chefen, partneren, travlhed, urimelig krav og kritik og meget mere).
Hvad kan vi konkludere?
Forskernes konklusion var, at de ikke med sikkerhed kunne sige, om begge typer migræne (perifer og central) findes blandt migrænikerne, men de mener, meget forsigtigt, at de ikke kan udelukke at begge typer findes.
Med tilføjelse af de tre meget hyppige årsager til migræne, som her er nævnt (hormonel migræne, fødevaremigræne, stress-migræne), er der nok en overvægt af perifere årsager til migræne.
Og ja – de perifere triggere kan vi og lægerne sammen gøre noget ved. Vi kan undgå de værste syndere i vores kost (aspartam, stærk ost, spirituosa, chokolade og meget mere), vi kan udskyde menstruationen i nogle måneder ved hjælp af hormoner, og vi kan (måske) indrette vores liv, så stress niveauet bliver lidt lavere, eller så stressen kun kommer i korte perioder.
Vi har ikke på nogen vis mulighed for at undgå eventuelle centrale migrænetriggere. Hjernestammen er ikke en del af hjernen, som man skal pille ret meget ved.
Åbent brev til alle migrænelæger
Kære læge(r)
Jeg håber, at I vil tage de perifere triggere alvorligt. At I vil hjælpe migrænikerne med at finde ud af at håndtere de perifere triggere. Vores migrænemediciner (triptaner, CGRP antistoffer, forebyggende midler og botox) angriber alle sammen symptomerne på migræne (primært smerterne), men rører ikke ved årsagen. Symptombehandling er fint, hvis man ikke har andet. Men symptombehandling kurerer ikke migrænen. Hvis læge og patient sammen kan afdække ÅRSAGEN til migrænen (de perifere triggere), så er det muligt, at mange migrænikere kan få lidt færre migræneanfald.
Jo, det er en tankegang, som er radikalt forskellig fra tankerne bag smertestillende medicin, triptaner og CGRP antistoffer. Kendskab til og behandling af de perifere triggere sælger måske færre piller. Men kendskab til behandling og allerbedst at undgå de perifere triggere kan opfylde patienternes ønske om færre migrænedage. Samtidig løser lægerne deres opgave med at lindre, og dermed give migrænikerne en bedre livskvalitet.
Jo, der er mange uvisse skridt på vejen mod dette mål. Men man skal jo begynde med ét skridt i den rigtige retning.
Kan vi (læger og patienter) samarbejde om dette projekt? Jeg tror patienterne gerne vil deltage i projektet.
Mange gode hilsner
Anne