MOH eller kronisk migræne

Rundt regnet halvdelen af de migrænikere, som får tilbudt en medicinsanering, har MOH (medicin-overforbrugs-hovedpine). Den anden halvdel har kronisk migræne. Og her taler vi om migræne, som kan indeholde 28 – 31 migrænedage om måneden.

Danske migrænelæger fastholder, i modsætning til migrænelæger i en række andre lande, at man skal være ude af MOH, førend en forebyggende behandling kan begyndes.

Argumentet synes at være, at det er uhensigtsmæssigt at give dem med MOH en forebyggende behandling samtidig med et stop for de mediciner, som har udløst MOH. Det er bedre (læs: billigere i medicinudgifter) at patienten gennemgår 8 ugers medicin-pause, og hvis migrænedagenes antal reduceres til et for lægerne acceptabelt niveau (9 triptandage om måneden), så kan de dyre CGRP-mediciner (eller de billigere beta-blokkere) spares.

Smerter regnes ikke som et problem

Der tages ikke hensyn til, hvilke smerter og ubehag dette medfører for en migræniker med migræne hver eneste dag i 8 uger. Det kan blive til 56 migrænedage i træk uden lindring. Der skal en stærk viljestyrke til, for at komme frelst igennem sådan en kur.

De migrænikere, som har MOH, slipper måske lidt lettere. Den daglige migræne kommer nok med pauser efter en uges tid, hvis man ’kun’ har overforbrugt triptaner, og efter et par uger, hvis man har overforbrugt smertestillende håndkøbsmedicin. Men det er stadig en smertefuld rejse, som kræver sin mand/kvinde at komme uskadt igennem. Migrænikere med MOH har væsentlig flere selvmordstanker end migrænikere med kronisk migræne uden MOH. Dette kan måske skyldes at gruppen med MOH havde et lavere uddannelsesniveau end de øvrige kroniske migrænikere.

Vi mangler medicin, som ikke giver MOH

En amerikansk redaktør og migrænekender spekulerer på, om de, som får MOH, har manglet triptaner, og derfor har tyet til de frit tilgængelige håndkøbsmediciner. Og, skriver han, i så fald skyldes MOH ikke migrænikeres manglende rygrad, men lægernes manglende behandling af migrænerne, når de første 9 migrænedage er behandlet den måned. Så han frikender migrænikerne for mistanken om, at de selv har været ude om at få MOH. I stedet, siger han, er det lægerne, som har påført dem det umulige valg mellem ubehandlet migræne og en håndfuld håndkøbsmedicin. Vi mangler ganske enkelt medicin, som kan lindre migrænen, uden at give os MOH.

Der er stor geografisk variation i, hvor mange der har MOH og/eller kronisk migræne ikke er MOH). Men det er ikke helt forkert at regne med (som runde tal), at 2% af befolkningen har MOH og andre 2% muligvis har kronisk migræne, som ikke er udløst af et overforbrug af medicin. Se f.eks. her.

Så der er et ukendt antal migrænikere med kronisk migræne, som ikke får en ændring i migrænedagene ved en afgiftning eller medicinsanering. Men lægen får vished for at patienten ikke har taget mere medicin end lægerne anbefaler. Det kan dog ikke bruges til noget i den videre behandling. Men patienterne ‘betaler’ for denne oplysning med den smertefulde medicinsanering.

Lægerne her i landet synes at mene, at smerterne fra medicinsaneringen ikke indgår i regnskabet, når der laves regler for behandlingen. Lægerne kræver derfor med god samvittighed, at alle kroniske migrænikere med og uden MOH skal medicinsaneres, inden de kan begynde på en forebyggende behandling.

Og så skal det lige nævnes, at danske undersøgelser fra 2020 og 2021 har vist, at de ældre forebyggende behandlinger virker lige godt, om man sanerer medicinforbruget eller ej.

Medicinsanering er ikke brugt i andre lande

Disse resultater (og sikkert en del flere) er grundlaget for, at European Academy for Neurology har udarbejdet en behandlingsvejledning som på side 10 anbefaler, at man dropper medicinsaneringen inden der gives forebyggende behandling mod kronisk migræne.

Citat: Patients with MOH who do not respond to preventive therapy should undergo drug withdrawal.

Så det anbefales (let skjult), at migrænikere med MOH først prøver, om en forebyggende behandling virker; hvis der ikke kommer en god effekt, anbefales det at patienten gennemgår en medicinsanering.

Livskvalitet er det vigtigste for migrænikerne

Jeg mener, at læger (uanset land og diagnoser) altid bør vælge behandlinger, som giver den bedste livskvalitet. Der kan ikke være mange migrænikere, som synes en medicinsanering med op til 50+ ubehandlede migrænedage er super livskvalitet. Så alle muligheder bør prøves, for at undgå behandlinger (incl. mangel på behandling), som vi ved, giver ekstra smerter. Det er faktisk også det, som er punkt 1 i Lægeforeningens etiske principper

Citat: Lægen skal fremme sundhed og livskvalitet hos sin patient.