Allerede i 2010 opsummerede Lars Edvinsson (professor på Universitetet i Lund og Københavns Universitet) hvad CGRP gør i kroppen således: CGRP kontrollerer blodkarrenes diameter, smerteoplevelsen, kirtlers sekret og duftopfattelsen.
Det blev grundstenen til udviklingen af de forebyggende midler, som vi nu kender som CGRP antistoffer. Danske migrænikere tilbydes nu Aimovig og Ajovy som forebyggende behandling, og der er forsøg i gang med Emgality.
En række triggere, som læger og patienter er enige om, og en række triggere, som lægerne ikke vil tale om, udløser frigivelse af CGRP og dermed migrænehovedpine.
Tryk på hjernehinden giver hovedpine
Sinus migræne og fødevaremigræne har én ting til fælles: Noget trykker på hjernehinden, og det er smertefuldt. Men det er – sådan overordnet set – det samme der sker, uanset hvilken af disse to triggere, der udløser migrænen.
Når noget trykker på hjernehinden (Dura mater), frigives der CGRP-molekyler fra nerver i og omkring hjernehinden. Mange frit-svømmende CGRP-molekyler giver os oplevelsen af at der er noget, der gør ondt. Hvis man er så heldig at være i behandling med CGRP-antistof (f.eks. Aimovig eller Ajovy), så blokeres CGRP-molekylerne, og vi mærker ikke smerterne (dvs. smertesignalerne standses der hvor de dannes, altså inden vi opfatter dem).
Sinus-migræne
Sinus-migræne kommer af infektion specielt i kilebenshulen (lilla-blå på figuren), men sikkert også ansamlinger af snot eller pus fra infektioner i andre dele af bihulesystemet. Her er trykket på hjernehinden direkte fra ansamlingerne i bihulerne. Så det er ikke udvidede blodkar, som trykker på hjernehinden, og denne type migræne er – formentlig – ikke pulserende.
Som formand for Migrænikerforbundet (nu Migræne danmark) har jeg talt med rigtigt mange migrænikere. Og en gruppe har skilt sig ud i min hukommelse: dem med migræne næsten hver dag, som snøvlede en lille smule. Nogle af dem havde klart nok en bihulebetændelse, og en antibiotika-behandling lindrede. Andre havde formentlig en forsnævring et eller andet sted i bihulerne. Så må vi antage, at selv en ganske lille infektion kunne blive til et tryk, som kunne påvirke hjernehinden.
Det er kun min personlige observationer, ikke på nogen måde bevist eller dokumenteret. Men måske er der en læge, som læser dette, og tænker lidt over om en frigivelse af CGRP i grænseområderne omkring bihulerne og hjernehinden kan være årsagen til denne type migræne.
Der er en god håndfuld lægevidenskabelige artikler om emnet, men der er ikke noget der ligner en fælles konklusion om en sammenhæng mellem CGRP-frigørelse nær hjernehinden hos snøvlende, hårdt ramte migrænikere..
Fødevaremigræne
Fødevaremigræne udløses af (mindst) fire forskellige biogene aminer: tyramin, phenylethylamin, octopamin og histamin. De tre første nedbrydes i tarmen hos ikke-migrænikere. Men en del migrænikere har så lidt af det enzym, som hedder MAO (MonoAminOksidase) i tarmen, at noget af tyraminen, phenylethylaminen og octopaminen transporteres gennem tarmvæggen og over i kredsløbet. Her virker de karsammentrækkende.
(U)heldigvis reagerer vores blodkar hurtigt, hvis trykket stiger på grund af pladsmangel i blodkar. De frigiver NO (nitroglycerin), som udvider blodkarrene lokalt. Men uheldigvis sker det, at den mellemste hjernehindearterie overreagerer, og diameteren bliver større end normalt. Dvs. den trykker på hjernehinden, som så frigiver CGRP, og vi får pulserende smerter.
Phenylethylamin kaldes også for PEA og phenethylamin.
Migrænen varer ved, indtil enzymet MAO har nedbrudt aminerne. Når aminerne er borte, finder blodkarrene atter deres normale diameter, og migrænen er ovre.
Histamin-migræne (eller allergisk udløst migræne)
Histamin (fra en allergisk reaktion) udvider blodkar direkte. Så hvis vi er allergiske overfor pollen eller noget vi spiser (nødder er et godt eksempel) dannes der hurtigt histamin i luftvejene (hvis vi indånder pollen) eller spiserøret (hvis vi spiser nødder). Begge dele er lokale reaktioner på histamin, og kan i værste fald give fatale følger. Histamin nedbrydes heldigvis hos de fleste af enzymet DAO (DiAminOksidase), som findes i kroppen, eller som kan tages som næsespray eller piller.
Men uden eller med begrænset hjælp fra enzymerne MAO og DAO er vi ilde stedt. Vi får, ud over slim og problemer med vejrtrækning pga. en allergisk reaktion, udvidede blodkar rundt omkring i kroppen. Specielt midterste hjernehinde arterie i hjernen giver migrænesmerter når den udvides eksperimentelt. Det sker formentlig også, hvis vi ikke nedbryder de biogene aminer. Tyramin, phenylethylamin og octopamin trækker først dette blodkar og mange andre blodkar i og omkring hjernen sammen. Derefter overreagerer den mellemste hjernehinde arterie, og får en større diameter end normalt. Histamin virker lidt anderledes, idet dette stof udvider blodkar direkte.
Triggere som ikke skyldes øget tryk på hjernehinden
Flimmer (hold en hånd over billedet nedenfor, hvis det er generende)
Mange migrænikere ved, at mønstre (skakbrædt, zebrastriber og lignende med stor kontrast, f.eks sort og hvid) kan være ubehagelige at se på, og i nogle tilfælde kan udløse migræne. Flimrende lys, f.eks. en lavtstående sol bag en række træer langs en vej, kan også udløse et anfald. Men årsagen er kun lige netop ved at blive beskrevet.
Et forsøg med mus (og mus og mennesker kan reagere forskelligt) viste, at en injektion med en dosis CGRP gjorde musene lyssky. Det vi også kalder, at de blev fotofobiske. Men en samtidig behandling med et endothelin, et karsammentrækkende stof, ændrede ikke på musenes lysfølsomhed. Så CGRP udløste lysfølsomhed på en anden måde end ved at udvide blodkar på hjernens overflade.
Dufte
Duftfølsomhed er ikke medtaget i lægernes beskrivelse af migræne. Lægerne opfatter kun lys- og lyd-følsomhed som karakteristiske for migræne. Men mange migrænikere oplever at duften (lugten) af f.eks. benzin og andre opløsningsmidler, stærke blomsterdufte og rigtigt mange parfumer og cremer kan udløse et migræneanfald.
Vores duft-sanseceller (6 på figuren), som fortæller os om duftene, ligger tæt på hjernehinden, og nervecellerne har en direkte forbindelse fra næsehulens slinhinde til en stor nerve i hjernen (1 på figuren).
Men indtil videre er der ikke beskrivelser, som kan lede tanken hen mod noget, som trykker på hjernehinden.
Kulde og ice creme headache
Måske er det overraskende, at en lækker iskage eller en tur ud i et snedækket landskab, også kan udløse migræne. Kulden er selvfølgelig den fælles faktor. Og afkøling af hjernehinden omkring hypofysen, er det, der giver os migræne-smerterne. CGRP er nemlig, foruden at være budbringer om tryk (som når blodkar trykker på hjernehinden), også budbringer om, at hjernehinden udsættes for uventet lave temperaturer. Men CGRP kan kun sende et signal – at der er noget galt, dvs. vi får smerter. Så kulde og tryk får samme ’udtryk’ = smerter.
Iskagen afkøler fortrinsvis den bageste del af ganen. Og det sænker temperaturen omkring hjernehinden i området omkring hypofysen (se figuren). Denne afkøling giver omkring halvdelen af befolkningen en kortvarig hovedpine. De, som lider af migræne, rammes hårdere end de andre.
En tur i sneen og den kolde luft giver måske lyst til at trække vejret ind via næsen, så den fulde nydelse af den kolde luft kan opleves. Men det giver afkøling af loftet i bihulerme – dvs. lige op ad hjernehinden. En vandretur i sneen eller en kold dag varer nok længere, end det tager at spise en is. Og resulterer da også oftere i en længere varende migræne end isen.
Min personlige erfaring er, at jeg får migræne, hvis jeg trækker vejret gennem næsen på turen i kulden. Men trækker jeg vejret gennem munden, undgår jeg stort set altid den efterfølgende migræne.
Set i et lidt større perspektiv viser det sig, at der faktisk er flere migræneanfald i den kolde tid, specielt i lande med kulde og frost. Det kunne have mange andre årsager, men sammen med vores nuværende viden om CGRP’s reaktion på kulde, er der nok grund til at tro, at det i nogen grad skyldes kold luft i næsen.
Når nu vi er ved det med kulde – så afgør et lille stykke af DNA’et (med det mundrette navn RS10166942) i genet TRPM8 vores robusthed mod kulde og øger samtidig sandsynligheden for at lide af migræne. Den kombination er fundet hos 88% af den finske befolkning, men kun hos ca. 5% af befolkningerne i Afrika. Forskerne mener, at det har taget omkring 25.000 år og selektion igennem en masse generationer, at nå til, at de kulde-robuste mennesker fortrinsvis har bosat sig i de koldere områder. Klik på linket ovenfor. Historien er ganske interessant.
Triggere, som er svære at klassificere
Migræne omkring menstruationen
Hormonel migræne følges af, at mængden af tyramin i blodet øges. Der er normalt altid en ganske lille smule tyramin i blodet. Tyramin virker karudvidende. Så måske sikrer tyramin, eller er med til at sikre, at der er passage gennem alle blodkar. Der er ikke særlig stor variation i tyramin-mængden fra kvinde til kvinde, og der er ikke den store variation i, hvor hurtigt kvinderne omsætter tyramin i kroppen.
Derfor er konklusionen på et splinter nyt review da også, at der givetvis er noget, som forskningen endnu ikke har beskrevet, som gør, at nogle kvinder får migræne specielt omkring menstruationen.
Hormonel migræne kendes på, at kvinder 2 ud af 3 gange har migræne samtidig med deres menstruation.
Der er mange andre triggere
Nogle af dem er ret godt dokumenteret. Andre er ’anekdotiske’, dvs. migrænikerne erfarer, måske mange gange, at de f.eks. har migræne omkring fuldmåne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at månens faser påvirker vores migræne. Det kunne også skyldes kvindens hormonale cyklus.
Andre triggere er formentlig rent fup. Der er mange charlatan’er, som gerne vil tjene på, at desperate migrænikere vil købe udstyr eller spise noget , som kan stoppe migrænen. Men dem lader jeg ligge i denne omgang.
Vil du gerne læse nye opslag på Annes migraene?
Så følg med på Migræne danmarks private gruppe (dvs. du bliver lukket ind af admin) eller på den åbne gruppe Migræne – er ikke bare hovedpine!!
Alle nye opslag omtales begge steder.