Opdateret 7. november 2021 efter svar fra Medicinrådet – se afsnit med rød tekst
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få Aimovig eller Ajovy. Det er medicin, som er udviklet i de senere år, og er kommet på markedet i USA siden 2018. Her i landet godkendte Medicinrådet den første af de nye mediciner i 2019.
I USA er udviklingen gået hurtigt. FDA har indtil oktober 2021 godkendt 3 anfaldsmediciner af nogenlunde samme type som de to forebyggende, vi nu bruger her i landet. Anfaldsmedicinerne (Nurtec, Qulopti og Ubrelvy) blev (måske) primært udviklet, fordi de, i modsætning til de velkendte triptaner, ikke påvirker blodkarrenes diameter. De nye mediciner kan derfor bruges af personer med åreforkalkning. Triptanerne trækker f.eks. kranspulsåren sammen. Det kan give smerter og måske et hjerteanfald, hvis man tager triptaner med kranspulsåreforsnævring.
Aimovig, Ajovy og Emgality har fået EMA’s godkendelse til brug. Men i Danmark er der så vidt vides ikke patienter, som har fået dette middel tilbudt, ud over i forsøg.
Medicinrådet vurderede i maj 2021, at behandling med de nye midler koster det samme som ’gammeldags’ behandling
Medicinrådet har beregnet, at forskellen på sundhedsudgifterne til forebyggende behandling med piller eller botox og de løbende konsultationer, og behandlingen med et CGRP antistof i 5 år, var stort set den samme. Beregningen var for Emgality, som endnu ikke markedsføres her i Danmark. Dvs. at selvom CGRP antistofferne (Aimovig, Ajovy og måske i fremtiden også Emgality) er forholdsvis dyre i indkøb, vil en migræniker, som i 5 år får f.eks. Aimovig, belaste sundhedsvæsenet med et sted mellem en besparelse på 2.000 kr og en udgift på 4.000 kr i løbet af 5 år.
Det er peanuts (ca. 1%) sammenlignet med at de samlede sundhedsudgifter til en kronisk migræniker på de 5 år løber op på omkring 600.000 kr.
Og så har vi slet ikke talt om manglende lønindtægt og den tilhørende skat, jobcenterets indsats til dem, der mister jobbet pga. migræne-sygedage og andre følgeudgifter til at være en kronisk smertepatient.
Den del af beregningerne hører nemlig ikke under regionerne, som er Medicinrådets ‘ejere’.
Medicinens vej til dansk godkendelse
For de fleste mediciner går vejen til forbrugerne således: FDA (USA’s lægemiddelstyrelse) vurderer medicinen. FDA godkender eller godkender ikke medicinen til salg i USA. Mere eller mindre samtidig vurderer EMA (EU’s Medicine Agency = lægemiddelstyrelse) medicinen. De kan frigive medicinen til brug i EU. Derefter ser hvert enkelt medlemsland i EU på de mediciner, de mener, de har brug for. Der er ret stive regler for, hvilke krav medicinalfirmaet skal overholde i den ansøgning, som de her i landet indsender til Medicinrådet. Det sker ofte, at den første ansøgning sendes tilbage til ansøgeren med krav om revision.
Når alle krav til ansøgningen er opfyldt, begynder vurderingen af medicinen. Også her er der en stribe krav til, hvordan vurderingen skal forløbe. Det tager alt sammen tid, og Medicinalfirmaet skal betale for Medicinrådets arbejde.
Medicinrådet besluttede i maj 2021 at vurderingerne af migrænemidler skulle være ikke-prioriteret (se punkt 19 på dagsordenen), dvs. der gennemføres ikke vurderinger af nye migræne-midler indtil videre.
Det er super god økonomi at give de hårdt ramte migrænikere CGRP-midler, viser Medicinrådets egne beregninger
Da Aimovig kom på markedet i 2018, blev medicinen omtalt som voldsomt dyr. Over 4.000 kr om måneden. Jo, det lyder dyrt. Og den besked er nu på nethinden hos alle læger og beslutningstagere. De nye mediciner er uhørt dyre, og vi har bestemt ikke råd til at slippe dem løs til andre end de absolut hårdest ramte – kroniske migrænikere, som ikke får gavn af de velkendte forebyggende mediciner.
Først i september 2020, dvs. efter 2 år med troen på at CGRP-medicinerne er uhørt dyre, kom der en økonomisk vurdering, som sammenlignede udgifterne til behandling af en kronisk migræniker med en ny medicin, og med de tidligere brugte midler.
Sundhedsudgifterne set over 5 år til en kronisk migræniker uden CGRP-medicin og en kronisk migræniker, som fik CGRP-medicin til den uhørt høje pris, var stort set ens. Og så var der ikke taget højde for, at Amgros er god til at forhandle rabatter, og prisen på Aimovig allerede fra september 2019 er registreret på medicinpriser.dk med en pris, som er det halve af den oprindelige pris. Så ud fra den økonomiske vurdering af Emgality, er det en super god økonomi at sætte kroniske migrænikere, som ikke får virkning af de ældre forebyggende midler, i behandling med Aimovig.
Samtidig var der (og er stadig) usikkerhed om, hvor mange kroniske migrænikere, der faktisk er i Danmark, og hvor mange af dem, der havde prøvet 2 eller 3 af de ældre forebyggende mediciner uden succes. Med ’visheden’ om at de nye mediciner er uhørt dyre, er det forståeligt, at beslutningstagere med økonomisk ansvar har tøvet med at acceptere at mange kroniske migrænikere kan få medicinen.
Men visheden om den dyre medicin er nu skudt i sænk.
Vejledninger om forebyggende medicin mod migræne er nu ikke prioriteret af Medicinrådet
Og så blev migræne ikke prioriteret af Medicinrådet den 26. maj 2021. Citat ”Nedprioriteret: … Migræne forebyggelse – når populationen bliver yderligere udvidet”. Jeg spurgte Medicinrådet, hvad det mon betyder. Svaret var:
Formuleringen ’Migræne forebyggelse – når populationen bliver yderligere udvidet’ stammer fra den interessent, som har indsendt forslaget. Forslaget er begrundet med, at der er en forventning om, at kapaciteten på de danske hovedpineklinikker øges, så flere patienter kan sættes i behandling med de nye CGRP-antistoffer.
Det lyder jo godt – flere migrænikere vil nok få de nye mediciner. Medicinrådet antager det bliver via hospitalerne, og fortsatte derefter:
Rådets begrundelse for ikke at prioritere at arbejde på en behandlingsvejledning vedr. migræne er, at der allerede i forbindelse med Rådets vurdering af lægemidlerne erenumab, fremanezumab og galcanezumab er taget stilling til ligestilling af disse tre lægemidler. Samtidig har fagudvalget udarbejdet nationale retningslinjer for igangsættelse og monitorering af behandling med disse lægemidler, som er blevet publiceret sammen med anbefalingerne. Da det netop var disse problemstillinger, som var hele formålet med forslaget om en behandlingsvejledning, kunne Rådet konkludere, at det ikke gav nogen mening at udarbejde en behandlingsvejledning.
Ja, der er allerede lavet en behandlingsvejledning. Den er måske en anelse antikveret. Aimovig er førstevalget, selvom denne medicin giver flere bivirkninger end Ajovy og Emgality (Medicinrådet hævder at bivirkningerne er de samme for de tre mediciner), og der kræves en medicinsanering inden opstart med et CGRP antistof, uanset at dette ikke giver en øget virkning, men kan gennemføres i forbindelse med opstarten af CGRP-behandlingen.
Det, at Rådet har valgt ikke at prioritere at arbejde på en behandlingsvejledning vedr. migræne, har ikke noget at gøre med kapaciteten på disse klinikker og vil ikke have nogen indflydelse på eventuelle tiltag på dette område.
Og så tager mailen til slut vinden ud af håbet om flere migrænikere i behandling med CGRP antistofferne. Så måske er det hele bare et vindpust i en tekop.
Formuleringen omfatter heldigvis ikke de kommende anfaldsmediciner, som allerede nu er godkendt af FDA. Så måske er der stadig et lille håb om lindring for de danske hårdt ramte migrænikere.
Den manglende prioritering synes at betyde, at Medicinrådet ikke vil se på nye forebyggende migrænemediciner. Det vides dog ikke, om den manglende markedsføring af Emgality skyldes den manglende prioritering.
Men den manglende prioritering hjælper i hvert fald ikke de tusindvis af danske migrænikere, der er dømt til at vente i årevis (aktuelle ventetider er op til mere end 2 år) på den behandling, som giver omkring halvdelen af dem et nogenlunde rimeligt liv. Og en lille procentdel et liv stort set uden migræneanfald.
Formentlig fordi Medicinrådet ikke har læst (eller er blevet gjort opmærksom på) at Medicinrådet selv har fundet, at det faktisk er en rigtig god forretning, at give de hårdest ramte kroniske migrænikere de nye midler.