Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.
Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.
Allerede for 10 år siden udgav gruppen fra Italien en artikel, som dokumenterede, at kroniske migrænikere uden aura havde ca. 10 gange så højt indhold af tyramin i blodplasma, sammenlignet med en kontrolgruppe uden migræne og personer med spændingshovedpine. De kroniske migrænikere havde også ca. 3 gange forhøjet indhold i blodet af Noradrenalin og ca. 15 gange forhøjet dopamin-indhold.
Forskerne bemærkede også, at indholdet af tyramin i blodet steg, jo flere migrænedage migrænikeren havde haft. Og at der er et stort antal af receptorer (som kaldes TAAR1) i hjernebarken – de er lige netop de receptorer, som reagerer på tyramin (og octopamin). Begge disse aminer er velkendte migræne-triggere.
Den samme gruppe havde allerede i 2006 fundet, at indholdet af tyramin i blodpladerne hos migrænikere uden aura var 10 gange højere end hos kontrolpersonerne, og at migrænikere med aura havde endnu højere indhold af tyramin i blodpladerne.
Mere fra de italienske forskere
De italienske forskere spekulerede lidt over, hvad der mon var årsagen til det høje indhold af tyramin i blodet. 9 år efter deres første artikel, udgav nogle af de samme forskere endnu en artikel om samme emne. Nu med forklaringer og/eller hypoteser om, hvad der sker, når migrænen bliver kronisk. Artiklen vrimler med forsøg på forklaringer og hypoteser om, hvordan kronisk migræne udvikler sig.
Forfatterne fokuserer bl.a. på, at kroniske migrænikere har et lavere indhold i blodet af tryptamin end kontrolgruppen. Dette skyldes, forklarer de italienske forskere, at der aflejres jern på mitokondrierne i hjernen ved hvert migræneanfald. Det betyder, at der er mindre energi til rådighed til at danne tryptamin. Og det skulle så give kronisk migræne.
De seneste spekulationer kan muligvis indeholde gode hypoteser. Men indtil videre bygger spekulationerne mest på – spekulation. Fremtiden og flere artikler fra disse forskere vil vise, hvad der faktisk sker i hjernen på de kroniske migrænikere.
Fra franske forfattere
Der har desuden været forsøg med tyramin som et middel til at kontrollere optagelsen af glucose-molekyler i fedtceller. Denne forskergruppe var fra Frankrig. Tyramin og et lignende stof blev testet på mange parametre, men egner sig ikke som middel til at øge lagringen af energi. Forskningen i dette emne viste derimod en hel del, som har relevans for migrænikere.
Grafik fra Mark D. Berry, Raul R. Gainetdinov, Marius C. Hoener, Mohammed Shahid – (December 2017). Pharmacology of human trace amine-associated receptors: Therapeutic opportunities and challenge. Pharmacology & Therapeutics 180: 161–180.
Figuren ovenfor viser, at et højt tyramin-indhold i blodet giver mange forstyrrelser, f.eks. i hjernen, i mavesækken, i bugspytkirtlen og i leveren. For en migræniker er de vigtigste nok:
- Mavens bevægelser (peristaltikken) hæmmes/stoppes af tyramin. Det kan måske være forklaringen på, at en del migrænikere får kvalme og kaster op, når de har et voldsomt migræneanfald.
- Et højt indhold af tyramin i blodet øger produktionen af insulin fra bugspytkirtlen. Det giver øget lyst til søde sager, som mange migrænikere nok nikker genkende til.
- Nogle migrænikere har nedsat aktivitet af enzymet MAO (MonoAminOxidase). Tyramin fra kosten kan så ophobes i blodet Det gør, at personen oplever mange migrænedage.
Alt dette blev ikke undersøgt med henblik på at forklare sammenhængen mellem tyramin og migræne, men i et forsøg på at finde et nyt middel til vægtkontrol. Men giver en del gode oplysninger om, hvad tyramin (og octopamin) gør ved dem, der nedbryder disse to stoffer langsomt. Måske har forskerne ved et tilfælde fundet en forklaring på kronisk migræne her.
Tyramin er måske årsagen til migrænen
De italienske forfattere omtaler ikke, at tyramin er en velkendt migrænetrigger. Tyramin har været anset som en trigger siden 1964 (se referencer her) og MSG (smagsforstærker) har været omtalt som trigger siden 1968. Da begyndte man at lægge mærke til, at disponerede personer fik voldsom migræne efter et måltid ’kinesermad’ med rigelige mængder af smagsforstærker i. Smagsforstærkere bruges ofte i færdigretter. Markedet for smagsforstærkere er på omkring $US 9 milliarder 2023. Det er ikke umuligt, at producenter af disse produkter har påvirket nogle af de publicerede tests, som viser at MSG ikke udløser migræne, for resultaterne varierer meget fra en undersøgelse til en anden.
Indtil videre er der grund til at spekulere i en anden retning. Vil en kostomlægning, som udelukker al tyramin, kunne reducere migrænedagene hos en kronisk migræniker?
Der skal selvfølgelig en forsøgsgruppe til, med ganske mange deltagere. For vi ved ikke, om der er mere end en type kroniske migrænikere. Helt andre årsager end tyramin, kan måske føre til kronisk migræne. Hvis der er bare en mindre gruppe af forsøgspersonerne, som bliver migrænefrie (eller får væsentligt reducerede antal migrænedage) ved en kostomlægning, så kunne resultaterne måske hjælpe andre kroniske migrænikere til at prøve ’kuren’.
Prøv selv!
Har du kronisk migræne – dvs. migræne mere end 15 dage om måneden?
Så er det muligt, at du har en forhøjet mængde tyramin i blodet. Og at en reduktion af tyraminen kunne reducere migrænedagene.
Forslag: Spis KUN disse fødevarer i en uge. NIX – ingen slik, intet alkohol, ikke andet, end det, der står på listen. Det er stort set kun rene friske råvarer. Det kan sagtens lade sig gøre. Om det bliver kedeligt? Tjo – men hvis du får det bedre, så er det nok indsatsen værd.
- Husk at skrive migrænedagbog.
- Har du en allergi? Så må du selv udelukke det, du er allergisk overfor.
Læs gerne mere om fødevaremigræne på Migræne danmarks hjemmeside
Morgenmadsforslag
- Havregryn
- Mælk
- Sukker
- Salt
- Skrællet frisk frugt uden brune stødpletter
- Te (engelsk type, fx English Breakfast)
Frokostforslag
- Knækbrød og gærbrød (ikke brød, som er bagt med surdej)
- Smør
- Agurk uden skræl
- Mild dansk ost (maks mellemlagret)
- Honnig
- Skrællede æbler
- Rester fra aftensmaden igår
Aftensmadforslag
- Kogte kartofler
- Kogte ris
- Pasta (gule)
- Olivenolie
- Kylling
- Kalkun
- Gulerødder, skrællede
- Krydderier, fx kanel, ingefær, peber, laurbærblade
Bag evt. en kage
- Mel
- Smør
- Sukker
- Æg
- Kanel
- Skrællede æbler
Har du fået det bedre i ugens løb?
Så har du nok haft rigeligt med tyramin i blodet, og nu falder tyramin-niveauet.
Du kan evt. prøve dig frem og vælge at tilsætte én ting ad gangen til din kostplan. Fik du migræne efter nogle timer? Så vent til næste dag, og prøv noget andet. Efterhånden vil du kunne udvide dit repertoire, og få nogle af dine livretter med på listen over sikre retter.
Har du stadig migræne næsten hver dag? Og du har ikke snydt lidt med madvarerne? Så ved du nu, at din kroniske migræne IKKE skyldes tyramin.
PS – der er en del gode bøger med opskrifter på (næsten) migrænefri mad. Her er eksempler på dansk. Find dem på biblioteket, Saxo eller i boghandlen.
Mor med migræne, Gitte Hildebrandt og Louise Krog Haagen, 2022. Muusmann Forlag
Migrænekuren, Kirsten Husman og Helle Torpegaard, 2019. Killes Forlag
Mad der ikke giver migræne, Anne Bülow-Olsen og Jesper Vinding, 2012, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
