Julen er gave tid, og her kommer min (genbrugs)gave til både læger og patienter. Den er et afsnit i en internet-post fra det amerikanske Patient Safety Network, en underafdeling af USA’s sundhedsministerium. Den kommer her på originalsproget med min oversættelse og kommentarer ved siden af.
Prevention of Adverse Drug Events |
Forebyggelse af bivirkninger af medicin |
| The pathway connecting a clinician’s decision to prescribe a medication and the patient actually receiving the medication consists of several steps: | Vejen mellem lægens beslutning om at ordinere en medicin og det at patienten faktisk får medicinen, består af flere trin: |
| * Ordering: the clinician must select the appropriate medication and the dose, frequency, and duration. | * Lægen vælger en passende medicin og dosis, hvor ofte medicinen skal tages, og hvor længe behandlingen skal fortsætte. (1) |
| * Transcribing: in a paper-based system, an intermediary (a clerk in the hospital setting, or a pharmacist or pharmacy technician in the outpatient setting) must read and interpret the prescription correctly. | * En farmaceut læser og kontrollerer om recepten er udfyldt korrekt. (2) |
| * Dispensing: the pharmacist must check for drug–drug interactions and allergies, then release the appropriate quantity of the medication in the correct form. | * Farmaceuten checker om der er interaktioner med andre af patientens mediciner eller allergier, og frigiver derefter den rette mængde af medicinen i den korrekte udgave. (3) |
Det danske sundhedsvæsen har en del mangler i forhold til den amerikanske beskrivelse af sikkerhedsprocedurerne.
(1). Lægen i Danmark slår op i behandlingsvejledningen (eller kan den udenad i søvne). I migrænebehandlingen er der kun enkelte mediciner, som kan udskrives i mere end en enkelt størrelse dosis, og det synes som om det eneste kriterium for et valg er, om patienten starter på en ny medicin. Så vælges den laveste dosis ofte. Hver tredje dansker er langsom nedbryder af de mediciner, der oftest bruges. Men lægen har ingen mulighed for at finde ud af, hvem der er langsomme nedbrydere. Det betyder, at en ud af tre migrænikere bliver overmedicineret, uanset hvilken medicin der udskrives. En simpel og billig enzymtest ville vise, hvem der får problemer.
(2). Der er mig bekendt ikke ansat farmaceuter som kontrollerer recepterne til migrænikere på hospitalerne. Apotekerne foretager dog en kontrol af, om den udleverede medicin svarer til recepten.
(3). Farmaceuten i USA checker også om medicinen på recepten påvirker eller påvirkes af andre mediciner, som patienten tager, eller om patienten kan være allergisk overfor medicinen. I Danmark bruger lægen måske nogle få sekunder på den danske interaktionsdatabase, som – desværre – langt fra er opdateret. Dvs. at lægen ofte ikke får et svar, eller måske får en intetsigende svar om faktiske interaktioner. Det giver nedsat virkning af medicinen, måske slet ingen virkning, eller måske uventede bivirkninger. Det er patientens ansvar at gøre opmærksom på eventuelle allergiske reaktioner.
Mit ønske
Jeg ønsker mig et dansk sundhedsvæsen, som i fremtiden vil overveje disse typer sikring af, at patienterne får den rette medicin i de rette doser og det rette tidsrum. Måske er vi flere, som har det ønske.
Glædelig jul!
