Jeg spekulerer på, om det er lettere at være migræniker, hvis man har tendens til at være introvert. Lettere, end hvis man er ekstrovert, mener jeg.
Det er der ikke rigtigt nogen der har kikket på. Nok til dels fordi begreberne introvert og ekstrovert ikke er klart adskilte, og nok også fordi det ikke er noget, der kan behandles.
Tilføjelse 3. februar 2021:
Et lille survey på Facebook har 1. februar 2021 givet disse resultater, som viser, at der nok er en ret stor overvægt af mere eller mindre introverte blandt migrænikerne (se figuren). Mange migrænikere forklarede dog, at de var ’tillært introverte’ på grund af Corona-situationen.
Jeg er helt klart introvert. Jeg er glad for at være alene, og arbejder gerne alene. Jeg holder mig stort set fra alt hvad der ligner store forsamlinger af mennesker. Især hvis jeg skal tale med dem stykvis. For jeg bliver træt af høflig ‘small talk’. Jeg har svært ved at finde de rette sætninger til det brug. Mindre selskaber med 4 – 8 personer kan jeg lige klare. Men jeg finder helst en stille krog (eller passer opvasken), hvis der er mange mennesker.
Men jeg kan sagtens holde et foredrag for en fyldt sal. Jeg er alene på podiet, og har kontrol over, hvad der sker. Det er ingen sag, sammenlignet med en stående reception med drinks og pindemadder.
Corona har ændret spillereglerene
Nu er vi mere eller mindre isolerede pga. smittefaren med Corona-virus. Det tror jeg er svært for de ekstroverte. For de nyder mylderet, snakken, udvekslingerne af ord og tanker. Og sikkert også berøringerne, mennesker imellem.
Det får mig til at tænke på, at de ekstroverte migrænikere må have ekstra problemer, sammenlignet med de introverte, også uden Corona. De fleste festlige lejligheder ender med migræne. Dels pga. larmen, duftene, flimmeret, dels fordi der ofte serveres drikkevarer, som udløser migræne.
Det må være noget af et dilemma, når man skal vælge mellem et festligt komsammen med tilhørende efterfølgende migræne, og en aften i ro derhjemme, uden garanti for at migrænen holder sig væk. Odds’ene er svært sammenlignelige.
Som fuldvoksen introvert har jeg ikke det dilemma. Det er jeg glad for nu. Min familie forstår, at jeg er tilbageholdende med festivitas. Det betyder ikke, at jeg er eremit. Men jeg tager festlighederne i mindre doser.
Men som ung var jeg faktisk ret sur på min migræne, fordi jeg ikke kunne feste igennem, som mine kammerater. Jeg troede jeg gik glip af noget. Det gjorde jeg sikkert også. Men jeg snød også af og til migrænen ved at drikke vand istedet for øl og vin, og ved at snuppe opvasken, men de andre snakkede højt.
Jeg skal ikke kunne afgøre, om det er ‘bedre’ at være introvert migræniker end at være ekstrovert. Men det giver helt klart forskellige udfordringer.