Rigtigt mange migrænikere leder efter, om der er noget, som trigger deres migræneanfald. Det forekommer simpelt hen usandsynligt, at der ikke er ’noget’, som på en eller anden måde skaber en ubalance, som så udløser migrænen.
Men lægerne er ikke hjælpsomme på dette område. Deres råd er – selvfølgelig – at vi skal tage den medicin, der er brug for, men ikke for meget af den, for så får vi medicinoverforbrugshovedpine (MOH). Og når vi spørger, om der kunne være en trigger, så får vi enten at vide, at lægerne ikke har mulighed for at gå ind i den diskussion, eller at der kan være mange forskellige årsager til migræne.
Det kan vi som migrænikere ikke rigtigt bruge til noget. Ud over muligvis at ende med MOH.
Forskning i triggere
Der er dog en del forskning i en række migrænetriggere. Her omtales kun de aller almindeligste triggere – dem, som flest migrænikere mener udløser deres anfald. Der er dusinvis af andre triggere, som er mere eller mindre velundersøgte. Og andre dusinvis af husråd og overleveringer om, hvad man selv kan gøre for at imødegå de mange triggere.
De blå symboler viser % af migrænikerne, som mener/har erfaret, at de får migræne af en trigger. Hver migrænikere kan have mange triggere, så summen bliver ikke 100%.
De røde symboler viser fordelingen af forskningens interesse for disse triggere. Procenten for forskningens interesse er udregnet ud fra det samlede antal forskningsrapporter publiceret for disse 6 triggere (i alt 908 publikationer). Data fra Sex differences in prevalence of migraine trigger factors: A cross-sectional study.
Det som migrænikerne oftest omtaler som triggere er menstruation/hormoner (kun for kvinder), stress, stærkt lys, vejret, fødevarer og sult.
Disse triggere falder helt klart i to grupper:
- Triggere vi selv kan gøre noget ved (hormoner, kost, sult, og stærkt lys)
- Triggere vi ikke kan gøre noget ved (stress og vejret).
Triggere vi selv eller lægen kan gøre noget ved
Menstruationsmigræne
Menstruationsmigrænen kan lægerne i nogen grad hjælpe med at undgå. P-piller (minipiller), p-stave og spiraler hører til lægernes område, og udskrives ofte til kvinder i håb om, at det vil mildne migrænen. Det hjælper på mange, specielt hvis menstruationen kan udskydes. Men den aktuelle viden om hvad der kan gøres for kvinderne med menstruationsmigræne kunne nok godt opdateres. Vi får f. eks. sjældent råd om hvilke(n) triptan, der virker bedst mod menstruationsmigræne.
Kost
Vores kost og om vi springer et måltid over, passer vi selv på. Hvis vi er gode til at finde ud af, hvilke fødevarer der udløser vores migræne og holder øje med måltiderne, kan nogle af os reducere migrænen en del. Der vil givetvis være andre triggere i spil, som vi ikke har kontrol over, så vi bliver næppe helt migrænefrie, selv om vi satser stærkt på at spise fornuftigt.
Men lægerne hjælper os ikke. Undskyldningerne er varierende. Vi tror ikke på at du får migræne af noget du spiser, vi har ikke tid til at gå ind i den problemkreds, det er jo ikke bevist i forsøg (bl.a. fordi der ikke er nogle kontrollerede forsøg med en passende stor gruppe migrænikere) – så tag nogle triptaner og få et liv! Et typisk eksempel på, hvad forskningen bidrager med mht. kosten som trigger, er en helt ny artikel, som konkluderer, at det ikke kan betale sig at undgå gluten, hvis man er glutensensitiv. Forklaring: Glutenfri kost er dyr. Underforstået: spis brød og tag din anfaldsmedicin.
Stærkt lys
Stærkt lys opleves stærkere hvis man har kronisk migræne. Det kan i nogen grad afhjælpes med solbriller. Det lyder så enkelt, og der er et mindretal af meget lysfølsomme migrænikere, som sværger til meget mørke solbriller.
Disse triggere, som vi selv kan gøre noget for at undgå (mere eller mindre) har generelt ikke forskernes store interesse. Der er ikke penge i dem.
Men det er der i den anden gruppe – de triggere vi ikke selv kan gøre noget for at undgå.
Triggere vi ikke selv kan gøre noget ved
Stress
Stress er nok den mest omtalte trigger. Vi ’ved’ alle, at stress udløser migræne. Men vi ved ikke helt præcist, hvad stress er. Så uanset om det er chefen, der har bjæffet lidt for meget, om børnene er kommet i teenage-alderen, om det bare er en af de dage, hvor alting mislykkes, så kalder vi det stress. Eller om vi har været i ildkamp som soldat i fjerne egne.
Jo, stress har mange ansigter. Ro, mindfullness eller kognitiv terapi anbefales som behandling. I praksis er der vistnok en del, som får tildelt antidepressive midler. Om ikke før, så som forebyggende medicin mod lidt for mange migrænedage. For daglig stress får antallet af migrænedage til at vokse. Og vi kan, under normale omstændigheder, ikke undgå et vist mål af stress. Som sagtens kan føles som alt for meget.
Vejret
Vejret som migrænetrigger er interessant. Der er ingen kontrollerede forsøg, som viser en entydig årsagssammenhæng mellem en vejrtype (eller et skift mellem to vejrtyper) og migræne. Men der er en del forsøg på at finde en statistisk sammenhæng (dvs. ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng) mellem en eller flere vejr-parametre og migrænedage. Luftforurening, og høj luftfugtighed om sommeren kan f. eks. nok udløse migræne hos et mindretal af migrænikerne.
Vejret er jo et meget sammensat begreb. Der indgår temperatur (varme, kulde), lufttryk, blæst, skyer eller klar himmel og alt derimellem, regn, sne, hagl, luftfugtighed og masser af mindre oplagte faktorer. Ikke desto mindre det metrologiske institut i Toronto en daglig migræne-udsigt – dvs. en kommentar om det er sandsynligt du får migræne i morgen eller de næste dage. Også den tyske avis Welt offentliggør en oversigt over vejrets indflydelse på migræne-risikoen i de tyske länder.
Det eneste fornuftige råd, hvis man mener, det er vejret, der udløser migrænen, er at tage den nødvendige medicin, når migrænen kommer, men ikke på forskud ud fra forudsigelserne.
Får vi medicin mod disse triggere?
Vi er helt sikkert mange, som gerne vil have medicin, som kunne stoppe disse triggeres virkning på vores migræne. Men medicinalindustrien synes ikke at kikke den vej. De udvikler medicin, som er en nogenlunde logisk fortsættelse af udviklingen af triptanerne. Anfaldsmedicin, f.eks. Lasmiditan/ Reyvow, (link for nørder eller læger, eller her for ikke-fagpersoner) som er undervejs gennem godkendelsesprocedurerne og forebyggende medicin (Aimovig og Ajovy), som allerede er godkendt. Men medicin, som f.eks. specifikt kunne modvirke effekten af tyramin, phenylethylamin eller octopamin er ikke i sigte.
Der er heller ikke udsigt til medicin mod migræne-vejr.
Begge dele ville jo begrænse salget af triptaner – så det er nok lidt meget forlangt, at de store medicinalfirmaer, som er interessenter i en eller flere triptaner, skulle satse på disse typer medicin.
Men der bruges en lang række mediciner mod stress (i hvert fald i USA – nok ikke så meget i Danmark) – eller måske snarere mod de symptomer, som udløses af stress.
Med tiden vil disse mediciner måske komme. Men det tager tid.
I mellemtiden drømmer jeg om, at vores kloge læger vil bakke lidt op om de migrænikere, som gerne vil eksperimentere med kosten, hormontilskud, solbriller og andet, som kan slukke for nogle af vores migræneanfald.
Ethvert migræneanfald, som undgås, er godt. Undgåede anfald reducerer de timer vi har smerter og/eller bivirkninger, reducerer risikoen for MOH, og gør det lettere for os at bevare vores arbejde og en rimelig livskvalitet.
Læs også