Siden det første CGRP-hæmmer (Aimovig) kom på markedet, er der skrevet og fortalt rigtigt meget om denne og de efterfølgende CGRP-midlers virkning. Der er publiceret kontrollerede forsøg, som er lagt til grund for markedsførings-godkendelserne. De gode resultater bliver så samlet (ukritisk) op at patientorganisationer og informationssider om migrænebehandling. Her er et eksempel. Og et andet. Og lige et mere … Og der er mange flere. Alle sider, som ‘informerer’ om CGRP antistoffer og bl.a. fortæller, at de virker fint for mere end halvdelen af brugerne.
Nu kommer der en lille strøm af publikationer med resultater fra det, som forskerne kalder ’resultater fra det virkelige liv’ (real life-resultater). Her er et eksempel, som måske/måske ikke bygger på resultater, som vi kan stole på, er fra det virkelige liv.
203 kroniske migrænikere (9 ud af 10 med MOH) startede på en af de tre første CGRP antistoffer: Aimovig (halvdelen af deltagerne), Ajovy (en tredjedel af deltagerne) eller Emgality (resten, dvs. 16% af deltagerne). Forskerne oplyste, at der ikke var signifikante forskelle mellem virkningen af de tre mediciner.
Figurtekst: Bemærk, at søjlerne viser, hvor mange forsøgsdeltagere der f.eks. opnår MINDST en halvering. Patienter som opnå en reduktion på over 75% vises dermed to gange. Først som mere end en 50% reduktion (blå søjler), og derefter som en 75% reduktion (grønne søjler). Og de få, som opnår 100% reduktion vises selvfølgelig 3 gange.
I et forsøg som dette vil der ske et vist frafald i løbet af de 12 måneder, som forsøget varer. De små tal ved foden af søjlerne viser, hvor mange deltagere der er tilbage i forsøget.
Forskerne beregnede (uanset frafaldet) behandlingens succes, ved at beregne procentdelen med gode resultater af de tilbageværende deltagere. Antallet af tilbageværende forsøgsdeltagere ses af grafen med de mørkeblå søjler.
De resultater, som fremgår af den videnskabelige artikel, er vist med grønne søjler i den næste graf.
Figurtekst: De grønne søjler viser det billede, som forskerne gerne ville vise. Alt er beregnet på basis af tilbageværende forsøgsdeltagere. Gruppen af deltagere skrumper med tiden. De, som har en god effekt, må forventes at have tendens til at fortsætte med medicinen. De, som ikke får den forventede virkning, har tendens til at udgå. Det giver det billede, at der procentvis er flere og flere, som får den gode virkning. Beregnes procentdelen af deltagere med en god virkning på basis af det oprindelige deltagerantal, er resultaterne knapt så imponerende (de blå søjler).
Lineære tendenslinjer er sat ind for begge beregningsmåder. De viser, at resultaterne baseret på den oprindelige population af deltagere aftager efter få måneder. Resultaterne beregnet som procent af de tilbageværende deltagere holdes oppe af det faldende antal forsøgspersoner.
Er det rimeligt kun at se på dem, som fortsætter med medicinen?
Men er det nu en rimelig beregning? Der var 203 deltagere ved forsøgets start. Inden den første måned var omme, havde 19 givet op. Så succes-raten blev beregnet ud fra de tilbageværende 184 deltagere. Og tilsvarende for de næste måneder. Efter 9 måneder var der 62 deltagere tilbage. 51% af de disse resterende deltagere fik mindst en halvering af migrænedagene. 36% opnåede mindst en 75% reduktion.
Da forskerne kom til at opgøre resultaterne efter 12 måneder, var der i alt kun 33 deltagere tilbage. 18 af dem (havde fået en reduktion i migrænedagene til det halve eller bedre. I den oprindelige artikel fremstår det som at 46% har fået en halvering i migrænedagene eller bedre. Beregnes dette ud fra de oprindelige 203 deltagere, fås en væsentlig mindre succesrate. Forfatterne rapporterede, at næsten halvdelen af deltagerne fik en reduktion af migrænedagene på mere end 50%. Beregnes ’succesraten’ (halvering af migrænedagene) ud fra de oprindelige deltagere, var det 8%.
Så resultaterne, beregnet ud fra de tilbageværende forsøgspersoner (de lysere blå søjler), blev væsentligt mindre imponerende end de tal, forskerne omtalte (de grønne søjler). Men måske mere ærlige, set fra patientens vinkel.
Så på dette grundlag må konklusionen blive, at
- Der er et stort frafald i løbet af det første år (de mørkeblå søjler). Vi kender ikke årsagen, men bivirkninger er sandsynlige.
- Der er et mindre frafald både blandt dem, der får en god virkning (50 eller 75% reduktion), og dem, som ikke får denne virkning.
- Op til hver tredje af den oprindelige forsøgsgruppe får en periode (få måneder) med en halvering eller bedre.Et mindretal af den samlede gruppe får en god virkning efter de første måneder.
Resultaterne omtales rosende i medierne
Men der er et gennemgående træk i de kliniske tests i forbindelse med markedsføring og i det, som kaldes ’real life tests’, dvs. resultater fra de senere behandlinger med den nye medicin. Resultaterne publiceres for at fortælle lægerne om de nye midlers (glimrende) virkning, og for at holde interessen for dem ved lige. Der er ingen, eller godt skjulte oplysninger om hvor mange, der falder fra, hvorfor de gør det, om det især var gamle, unge, kvinder eller syge, som faldt fra.
Det er derfor nærliggende at tænke, at disse oplysninger skjules for at bevare illusionen om, at f.eks. CGRP-midlerne er egnede til alle migrænikere – selvom kun omkring halvdelen af de oprindelige forsøgsdeltagere får en halvering eller mere af migrænedagene i en kort periode. Efter 12 uger (standarden for en afprøvning) er antallet af deltagere med halvering af migrænedagene helt nede omkring 10%.
Ja, der er en lille gruppe (under 10% af den oprindelige gruppe i dette forsøg), som fik et helt nyt og aktivt liv af behandlingen. Nu mangler vi bare at få at vide, hvad der kendetegner denne gruppe. Så kan lægerne give disse migrænikere prioritet, og vi kan måske spare andre migrænikere for skuffelser.
Dette er selvfølgelig blot et sæt data ud af mange. Og andre forsøg kan have lidt bedre resultater.
Men så længe beregningsmåden med at beregne succes-raten ud fra de heldige, som får en god virkning, så er resultaterne ikke ærlige.
Der er givetvis mange forskellige modeller for undersøgelser som denne. Det kan være en kraftig selektion af deltagerne inden forsøget, med deltagere som vælges med eller uden MOH, med en mere eller mindre balanceret køns- og aldersfordeling, og sikkert flere parametre, som kan påvirke frafaldet og måske også medicinens virkning.
Som migrænepatient er enhver succesfuld behandling god. Ingen tvivl om det. Men det er uærligt at fortælle lægerne og patienterne at de kan forvente, at mere end halvdelen af brugerne af en medicin får et godt liv, hvis det i realiteten kun er 10 eller 20% som opnår dette.