De nye CGRP-mediciners virkning har været omtalt med mange rosende ord. 20% reduktion af migrænen, 6 – 7 dages reduktion, halvdelen af migrænikerne får halveret migrænedagene. Det lyder besnærende. Men er det hele sandheden, eller er der udeladelser?
Lad os se på de tal, som vi har fået fra producenten af Aimovig (Novartis). Her har vi tal i den amerikanske ‘indlægsseddel’, som er direkte fra de kliniske afprøvninger, og som må være godkendt af Novartis.
Aimovig er her brugt som eksempel – de næste mediciner i gruppen CGRP-antibodies reklamemateriale ser ud til at følge samme spor.
Reel-virkning-af-Aimovig-1Brug Zoom for at se detaljerne i billederne.
Jeg forstår godt, at der må ligge et utroligt pres på salgsafdelingen i Novartis (og de andre firmaer som har ny medicin næsten klar til markedsføring) for at få solgt store mængder af den nye medicin.
Det frister til (eller måske burde jeg sige ‘tvinger markedsføringsafdelingerne til’) at skrive tekster, som overdriver virkningen af medicinen. For Aimovig har vi set, at placebo-effekten konsekvent medregnes som medicinens virkning.
Den stærke markedsføring, med gyldne næsten-løfter om et liv med langt færre migrænedage, giver migrænikerne en del problemer.
Bristede forhåbninger
Når omtalen på internettet ser ud til at love, at medicinen fjerner 6 – 7 migrænedage om måneden, og virkeligheden viser sig uden nogen effekt, så bliver rigtigt mange skuffet. Rigtigt meget skuffet. Nu var der lige et næsten normalt liv i sigte – og nej – det var ikke for mig. De, der får mulighed for at få Aimovig (eller en af de andre nye mediciner) har været igennem mange år med mange migrænedage om måneden, har prøvet en række forebyggende midler, som ikke hjalp ret meget, og har nu lagt alle forhåbningerne i kurven med denne fantastiske medicin.
Og så er virkningen for de fleste ikke ret stor, ud over placebovirkningen.
Den holder for de fleste behandlinger i nogle måneder. Så aftager virkningen. Og de amerikanske læger anbefaler så, at prøve en af de andre nye mediciner. Ny placebo-virkning, et par måneder med bedring, osv.
På arbejdet
Nu har du jo fået den nye vidunder-medicin, tænker chefen og kollegerne. Så kan du vel arbejde på fuld tid, og uden de mange sygedage? Ja, ca. 10% af dem, der får den fantastiske medicin får en reel virkning. Andre får en placebovirkning, som aftager efter få mpneder. Chefen og kollegerne bliver også skuffet…
Jobcenteret
Det er jo et kapitel for sig. Sagsbehandlere er ikke uddannet til at se forskel på ‘advertorials’ (i videste forstand – alle de fantastiske ord, der kan skrives om en behandling) og reel information. Så jobcentrene vil sikkert kunne ‘bruge’ de nye mediciner til at påvirke sagsbehandlingen. Min fantasi rækker endnu ikke ti,l hvad de kan finde på.
Hvor ligger grænsen for hvad man kan skrive i markedsføringsmateriale?
Der er internationale regler for, hvad man (eller reklamebureauet) kan skrive i informationsmaterialet om et produkt. Reglerne er nedfældet i Helsinki-konventionen. Hovedreglen er, at man ikke må lyve (OK – reglerne siger man skal være ærlig), og man må ikke lave ‘fake news’ (misinformation).
Når det drejer sig om informationsmaterialet om Aimovig, er det helt klart, at det må være en overskridelse af de internationale markedsføringsregler, når placebovirkningen medregnes som medicinens egentlige virkning. Dette sker ikke kun for Aimovig, men også for Ajovy.
Prisen på placebo?
De nye CGRP-antibodies er dyre. De udleveres på hospitaler, dvs. det offentlige betaler den fulde (let reducerede) pris på omkring 40.000 kr om året. De penge tages fra den store kasse med medicintilskud. Det giver anledning til et rigtigt vanskeligt spørgsmål, eftersom kassen næppe fyldes op efter behov: Skal vi betale for en fancy placebobehandling for en hårdt ramt migræniker, eller for medicin til en anden sygdom, som kan give mange års ekstra god levetid.
Min mand har en form for leukæmi, som indtil for ca. 10 år siden førte til døden efter et års tid eller halvandet. Han får medicin, som per år koster omtrent det samme som behandlingen med Aimovig. Medicinen øger hans overlevelse til det gennemsnitlige antal leveår for mænd i hans alder.
Jeg vil gerne beholde min mand i en årrække endnu. Men jeg vil også gerne give de kroniske migrænikere et godt liv.
Jeg her ikke svaret på, om det er min mands overlevelse i et antal år eller en kronisk migrænikers placeboeffekt i forholdsvis kort tid, som skal betales.
Men jeg har et forslag!
Mit forslag er, at de danske sundhedsmyndigheder sætter tommelskruerne på overfor producenterne af de dyre mediciner, og kun betaler for medicinen til de migrænikere, som får den egentlige medicinske virkning – dvs. en god effekt efter 3 eller lidt flere måneder.
Med tiden vil vi formentlig finde ud af at forudse, hvilke migrænikere, som får den reelle effeekt af Aimovig eller en af de andre nye mediciner.