Pfizer har betalt, og har fået dygtige fagfolk (både mht. præsentation og indhold) til at være med i projektet Hovedsageligt migræne. Det omfatter 14 podcasts på op til ½ time hver. Vi hører fra speciallæger, praktiserende læger, sygeplejersker og ikke mindst migrænikere.
Så setup er smukt. Jeg har valgt at læse en lille håndfuld podcasts, for 14 podcasts er en stor mundfuld. Mon ikke andre også vil være selektive. Så måske får vi helt forskellige oplevelser.
Jeg har nok en lidt overdreven interesse for migræne fremkaldt af noget vi spiser. Og det kan ikke skjules, at jeg er lodret uenig i Pfizers vinkel på fødevarer som en migrænetrigger. Skolekridt (tyrkisk peber) bliver nævnt som et eksempel på en trigger – for da patienten droppede lakridserne forsvandt migrænen. Det er så fint og klart, at det næsten kalder på glædestårer. Vi har et klokkeklart eksempel på fødevaremigræne. Men straks efter affejes alle tanker om, at andre fødevarer end skolekridt kan være triggere. Nej – det skal vi slet ikke bryde vores små hjerner med, for migræne er en neurologisk sygdom. Og det er (derfor?) umuligt at forudse, hvilke fødevarer, som kan udløse anfaldene.
Det er jo en fin markedsstrategi. Stop al spekulation om at finde de personlige (fødevare)triggere. Vi /Pfizer skal jo nødigt miste de gode triptan-kunder. Dem, der kommer igen og igen, når de har drukket en energidrik med aspartam.
Lakrids er en velkendt migrænetrigger
Skolekridt indeholder Glycyrrhicin-syre som smager sødt og af lakrids. Det giver, hvis man spiser lidt for meget lakrids, forhøjet blodtryk. Lidt for meget kan være så lidt som 5 g. Større doser af glycyrrhin-syre giver mere øget blodtryk. Og der er en sammenhæng mellem højt blodtryk og migræne. Så ja, det er en rigtig god strategi at droppe lakridserne, hvis man har lidt for mange migræneanfald.
Men grundlaget for at afvise alle fødevaretriggere i podcasten er unægteligt spinkelt.
Ja, man kan nok med rette sige, at de ansvarlige for lige netop den podcast omhyggeligt har lukket øjnene for, at der er god og velkendt evidens for, at nogle migrænikere oplever, at de får migræne efter indtagelse af fødevarer, som indeholder tyramin, phenylethylamin, histamin, MSG eller caffein. Men det er langt fra alle migrænikere, som reagerer på et eller flere af disse stoffer. Så en tilfældig gruppe af migrænikere vil ikke vise, at de alle får migræne af f.eks. chokolade eller gammel ost.
Men det betyder ikke, at man kan afvise at en ukendt (men ganske stor) andel af migrænikerne kan identificere deres fødevarer-triggere (og derved muligvis spare lidt på migrænemedicinen).
Så Pfizer og deres frontløbere taler imod bedre viden her.
Hvem er målgruppen?
Det er overraskende, at et medicinalfirma investerer i en podcast-serie som denne, og omhyggeligt sørger for, at den ikke kan findes via Google eller lignende søgemaskiner. Så måske er den slet ikke beregnet som info til migrænikere? Men måske målrettet læger og andre behandlere? Det er jo lettere at ’sælge’ budskabet til en begrænset skare behandlere, end at overbevise ½ million migrænikere. Den personlige kontakt mellem læge og migræniker er langt mere overbevisende end at tilfældige migrænikere finder podcast’erne ved et tilfælde.
Det er måske ikke overraskende, at podcast-serien er udkommet i 2024. Antallet af forskningsartikler som nævner ”food”, ”trigger” og ”migraine” toppede i 2021, og har derefter været klart faldende – med overvægt på artikler, som konkluderer, at der ikke er evidens for at fødevarer kan udløse migræne. Og ja – begrebet evidens syne at være en falden kriger i denne strid.
