Begrebet gut-brain aksen (kan oversættes til ”forbindelsen mellem fordøjelseskanalen og hjernen”) omtales især i videnskabelige artikler fra de seneste 10 år. Men hvad betyder det? Og hvad har det med migræne at gøre?
En søgning på Pubmed viste (november 2023) at der siden 2014 er publiceret 3.508 videnskabelige artikler, som omtaler dette begreb hos mennesker (human). Føjer vi ordet ’migraine’ til, har der været 27 artikler om emnet siden 2019, ud af 11.400 artikler om migræne. I samme periode var den samlede produktion af videnskabelige artikler ca. 3,5 millioner publikationer. Inden 2019 var der ikke interesse for emnet.
|
Data fra Pubmed 2019 – 2024 |
||
|
Alle publikationer |
Gut-Brain |
|
|
Alle publikationer (human) |
3.500.000 |
3.508 |
|
Indholder migraine (human) |
11.400 |
27 |
|
% som indeholder ordet gut-brain |
0,33% |
0,77% |
Det er små tal, men det tyder på, at migræneforskningen har fundet begrebet gut-brain aksen ganske interessant.
Så lad os se lidt nærmere på, hvad begrebet dækker.
Det helt simple billede viser to pile – til og fra hjernen og maven. Det er let at forstå og at huske.
Men virkeligheden er lidt mere kompliceret.
Vagusnerven er den store nerve, som går fra hjernen til fordøjelsessystemet. Billedet viser de nerver, som bl.a. går FRA hjernen TIL de mange dele af fordøjelsessystemet, hjertet og lungerne.
I modsætning til mange andre nerver, er der også nervetråde, som sender besked fra organerne til hjernen. Disse beskeder er om tryk, smerte, strækning, temperatur, kemisk påvirkning, osmotisk pres og inflammation. Det handler bl.a. om, at vi kan føle mæthed når maven fyldes op, smerter, hvis pH i mavesækken bliver forkert eller der kommer en betændelsestilstand.
Der er dog ingen tegn på, at disse nervetråde kan udløse de typiske migrænesmerter, f.eks. ved at påvirke hjernehinderne eller hjernestammen til at udsende smertesignaler. Nervetrådene vil dog sandsynligvis kunne sende besked om, at der er uheldige bakterier i fordøjelseskanalen og i dele af tarmen, ud fra ændringer i surhedsgraden i mavesækken eller tarmen.
Hvad så med mikrofloraen i mavesækken?
Migræneforskerne har også siden 2015 udvist en del interesse i at undersøge, om der skulle være særlige bakterier, som er årsag til at vi får migræne. De bruger en teknik, som kaldes ”Causal effects”. Grundlæggende består den i at indsamle prøver fra fordøjelseskanalen hos migrænikere og en kontrolgruppe, og derefter finde ud af, om der er bakterie-typer i migrænikernes fordøjelseskanal, som ikke optræder hos kontrolpersonerne. På lægesprog kaldes floraen i fordøjelseskanalen for ”gut microbiota”. Interessen for emnet var mikroskopisk før 2015.
|
Gut microbiota siden 2015 |
|
|
Data fra Pubmed 2015 – 2024 |
|
|
Gut microbiota |
33.689 |
|
Gut microbiota og migraine |
42 |
|
% kombineret med migræne |
0,12% |
Det lyder jo umiddelbart som et fint projekt. Men variationen i bakteriefloraen i fordøjelseskanalen er stor. Den påvirkes af mange forhold: personens alder og køn, spisevaner (både lokalt og om man f,eks. spiser dansk standard-kost eller er fiskespiser i Japan), årstiden, eventuelle sygdomme (bortset fra migræne), medicinforbrug og meget mere. Der er dog tendens til, at folk som bor (og spiser) sammen har bakteriefloraer, som minder om hinanden, og er lidt forskellige fra naboernes bakteriefloraer. Ligesom der er egnsvariationer, selv indenfor relativt små områder.
Men navnet på teknikken (causal effects) er vildledende. Causal kan oversættes til ”årsag” eller måske ”sandsynlig årsag”. Effects er virkninger. Så alene brugen af ordene causal effects i de videnskabelige rapporter får resultaterne til at virke overbevisende. I virkeligheden konkluderer forskerne på forskelle i de fundne bakterietyper, og kan i bedste fald konkludere, at der er en sandsynlighed (stor eller oftest lille) for, at denne eller hin bakterieforekomst er årsag til migrænen.
Hvis vi accepterer tanken om, at mikrofloraen i maven kan være årsag til migræne, skulle man finde, at ikke bare børn af en migræniker, men også samboende adoptivbørn og ægtefæller (dvs. personer, som ikke deler genetik med migrænikeren) ville have øget risiko for at lide af migræne. Det synes ikke at være tilfældet.
Hvorfor kan sådanne ‘nye’ forskningsområder opstå?
Mikrobiologi er formentlig ikke ret mange migræneforskeres stærkeste interesse, så en samling fine ord og et let forståeligt sammendrag kan forlede selv den mest kritiske migræne-ekspert. Og det er nok lige præcis, hvad der sker i sagaen om at migræne skyldes bakteriefloraen i vores maver.
Jeg er hverken mikrobiolog, ekspert i maver eller i nerver, men det synes som om, der er nogen, som gerne vil have os til at tro, at migræne kommer fra bakterier i maven. Dokumentationen er vanskelig at forstå for os, som er interesserede amatører. Ja – jeg vil nærmest sige, at dokumentationen er utrolig, og går diamentralt imod den hidtidige tankegang om årsagen til migræne.
Så er det sandsynligt, at der nu er nogen, som øjner en mulighed for at tjene store summer på behandlingen af migrænikernes mavebakterier. Summer, som er så store, at det er attraktivt at betale forskere for at tage emnet op (og få de rigtige resultater). Detaljerne vil (måske) udfolde sig i de kommende år.
