Nogle indlægssedler indeholder denne sætning: ”Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice frarådes.”
Men hvorfor? Og kan det virkelig være vigtigt?
Ja – og det er faktisk meget vigtigt! For grapefrugt (frugten som vi spiser) indeholder bitterstoffer, som blokerer for enzymerne CYP3A4 og CYP1A2.
CYP3A4 nedbryder omkring 30% af de mediciner vi bruger. f.eks. paracetamol, amitriptylin, codein og caffein.
CYP1A2 deltager i nedbrydningen af amitriptylin.
Der er (vistnok – beskrivelserne er lidt usikre) to forskellige bitterstoffer, som er i spil her: Furanocumarin og Naringin. Når vi indtager dem (i grapefrugten eller i juicen) stopper de for virkningen af de to enzymer CYP3A4 og CYP1A2. Og så nedbryder vi ikke den medicin, vi lige har taget. Det giver bivirkninger, for så bliver mængden af medicin i kroppen større end forventet.
Medicin til migrænikere og grapejuice
Det positive…
Eletriptan, Almotriptan, Frovatriptan og Zolmitriptan nedbrydes af CYP3A4, men også af en række andre enzymer. Det betyder, at disse andre enzymer i nogen grad kan overtage opgaven med at nedbryde medicinen, så vi ikke får voldsomme bivirkninger, selvom vi skulle indtage bitterstofferne
De resterende triptaner (Sumatriptan, Rizatriptan og Naratriptan) nedbrydes alene eller hovedsageligt af enzymet MAO (Monoaminoksidase), og er derfor ikke påvirket af disse blokeringer.
Så langt, så godt.
Det knapt så gode…
Desværre er virkningen af grapefrugt ikke skrevet ind i de danske Medicin.dk eller indlægssedlerne i vores mediciner. Så vores læger og vi patienter får ikke let adgang til information om, at der er et problem, hvis vi mikser grapefrugt-juice og Eletriptan, Almotriptan, Frovatriptan eller Zolmitriptan.
Det er heller ikke skrevet ind i de danske informationer, at de nye midler af typen gepanter, (dvs. Rimegepant/Vydura, Atogepant/Qulipta og Ubrogepant/Ubrelvy) alle sammen nedbrydes af CYP3A4 (og ikke andre enzymer), og derfor er stærkt påvirkede af eventuelle indtag af grapefrugt.
Det betyder, at en del danske migrænikere, som er kvalificeret til en gepant (som jo er dyr og kun gives til dem, der har kronisk migræne), måske slet ikke får den forventede virkning af gepanterne. Vi ved ikke, hvor mange danskere der vælger grapefrugt – som frugt eller juice. Men 21% af alle USA’s husholdninger køber grapefruitjuice i et forsøg på at mindske åreforkalkning.
Og endelig, så skrives det ingen steder på dansk, at virkningen af et glas grapefrugt juice (eller en grapefrugt) holder sig længe i kroppen. Halveringstiden er 12 timer – dvs. det tager ca. 3 dage, inden virkningen er væk.
Så ja – drop grapefrugterne helt, hvis du tager medicin, som nedbrydes af CYP3A4 eller CYP1A2.
Appelsinjuice – er det så OK?
Seville-appelsiner, der bruges til den bitre marmelade, som typisk serveres på morgenbordet i Storbritanien, er bitre ligesom grapefrugterne og giver det samme problem som grapefrugterne. Den friskpressede appelsinjuice lavet af appelsiner i supermarkedet er selvfølgelig fri for bitterstoffferne.
Hvert mennesker på denne jord
drikker i gennemsnit 1 liter appelsinjuice hver dag.
Og nej – den er ikke friskpresset af 1. klasses appelsiner.
Faktisk drikker denne verdens befolkning i gennemsnit 1 liter appelsinjuice om dagen per person! Vi kender ikke det danske forbrug. Men mange danskere snupper et glas appelsinjuice af og til.
Det omtales ikke i indlægssedlerne, men her kommer forklaringen. på at appelsinjuice også kan give problemer, når det kombineres med mediciner, der nedbrydes af CYP3A4 eller CYP1A2.
Appelsinens vej til juicen
Appelsinjuice laves af de appelsiner og lignende citrusfrugter, som af en eller anden grund ikke kom med i en produktion. Det er blandet gods, og ingen holder styr på, om der smutter nogle bitre citrus med. Jo – de rådne sorteres fra.
Så den (billige) appelsinjuice vi køber i pap i supermarkedet indeholder et varierende (lille) indhold af bitre citrusfrugter. Og af og til så mange, at de hæmmer nedbrydningen af de mediciner, som nedbrydes af CYP3A4 og CYP1A2, og vi får uforudsigelige bivirkninger. En forespørgsel til Rynkeby (som markedsfører bl.a. appelsinjuice) gav svaret, at de ikke kunne garantere, at appelsinjuicen var fri for bitterstoffer,
Og det bliver endnu et nøk værre…
Citrus-arterne krydser nemlig fint – med og uden bitterstoffer. Så der er efterhånden ganske mange citrus-varianter, som indeholder lidt eller lidt mere bitterstof. For smagen er faktisk ganske god.
Når der ikke er en advarsel i indlægssedlen – så er der vel ikke et problem?
De danske informationer i indlægssedlerne, produktresumeet og i behandlingsvejledningerne mangler i voldsom grad en opdatering. Så min holdning er, at de danske læger indtil videre burde dobbeltchecke alle oplysninger om kombinationer af mediciner og kombinationer mellem medicin og citrusfrugter på en af de opdaterede databaser. Der er opdaterede databaser med masser af opdateret information på internettet. Se f.eks.
https://www.drugs.com
https://reference.medscape.com/drug-interactionchecker
https://go.drugbank.com/drug-interaction-checker
Og her fraskriver jeg mig alle former for garantier for at disse databaseer er opdaterede i fremtiden.
Manglende info – er det fejlbehandling?
Selvom jeg tøver med at skrive dette, så synes jeg, at det er fejlbehandling, når en læge stoler på de danske (manglende) informationer om interaktioner mellem to eller flere mediciner og medicin og grapefrugtjuice. Det kan give alvorlige problemer, når patienterne (intetanende) stoler på lægens ord om at der ikke er problemer med denne eller hin kombination.
Vi kan ikke forvente at alle danskere er dygtige til engelsk og er dygtige til at finde informationerne. Det er lægens opgave! De har uddannelsen, og burde derfor også påtage sig ansvaret for, at patienterne ikke får de uheldige kombinationer.
I fremtiden…
Der arbejdes på at flerne bitterstofferne fra citrus, men det synes, ud fra publikationer op til midten af 2024, at der er mange forhåbninger, og knapt så mange facts på dette område.
Så vi må håbe, at lægerne tager udfordringen op!