De gør det i Sverige og Norge. Neurologer med egen praksis udskriver Aimovig og Ajovy. De norske og svenske neurologer gør det efter de samme retningslinjer (stort set), som bruges på de danske hospitaler, når lægerne dér beslutter, hvem der kan få den dyre medicin. Patienten skal have prøvet mindst 2 forebyggende (billigere) behandlinger med propranolol, topiramat, lisinopril, candesartan, amitriptylin eller valproat uden at få den forventede reduktion i migrænedagene (se bilag 11 i dokumentet, side 3 i linket ovenfor). Og indtil videre skal patienten have kronisk migræne, dvs. mindst 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage.
Men det er jo dyr medicin? Det vil da løbe løbsk, økonomisk, hvis speciallægerne i neurologi får lov til at udskrive recepterne?
Økonomien er vigtig
Ja, listeprisen for medicinen er dyr – over 4000 kr. om måneden, eller 150 kr. om dagen. Men AMGROS og Medicinrådet er kommet til den konklusion, at sundhedsudgifterne til en behandling med CGRP antistofferne stort set svarer til de udgifter, der er i sundhedsvæsenet for en kronisk migræniker, som IKKE får den dyre medicin. Merudgifterne ved en behandling med Galcanezumab (det senest godkendte CGRP antistof, også kendt som Emgality) beregnes til -2.000 kr. til +4.000 kr. efter 5 års behandling med den gældende listepris. Eller med andre ord, 5 års behandling med tilhørende forbedret livskvalitet, koster sundhedsvæsenet op til 4.000 kr., men usikkerheden i beregningen er stor, så behandlingen kan også spare sundhedsvæsenet 2.000 kr.
Selvom Medicinrådet er omhyggelig med ikke at afsløre den rabat (prisreduktion) som AMGROS får, så kan man på medicinpriser.dk se, at Aimovig siden september 2019 kun koster det halve af den officielle listepris, eller ca. 75 kr. om dagen. Så er vi nede på samme prisniveau som en Sumatriptan næsespray.
1.000 årsbrugere i 2020
På medstat.dk kan man desuden se, at der i 2020 er udleveret ca. 294.200 døgndoser af Aimovig og ca. 71.100 døgndoser af Ajovy. Omsat til års-forbrug (365 daglige doser på et år) bliver det til 806 brugere, som fik Aimovig hele året, og 195 brugere som fik Ajovy hele året. Eller tæt på 1.000 personer som har fået medicinen i hele 2020.
Tallene dækker givetvis over, at der er nogle brugere, som er stoppet med medicinen i løbet af 2020, mens andre er begyndt i løbet af året. Så der er noget mere end 1.000 danskere, som i 2020 har fået behandling med de to mediciner i kortere eller længre tid.
Det er langt fra alle, som får den forventede virkning af Aimovig og Ajovy. Men så længe vi og lægerne ikke kan forudsige med rimelig sikkerhed, hvem der er de heldige, så er der jo kun en vej frem. Lad alle ’kvalificerede’ migrænikere (dem med mere end 9 migrænedage, der har prøvet 2 eller evt. 3 af de traditionelle forebyggende midler uden held) få lov til at prøve. Hvis Aimovig (som er billigst og derfor lægernes førstevalg) eller Ajovy ikke giver en god virkning, er det trods alt kun få måneders medicin som er spildt. Hvis en af dem virker, har vi en lykkelig migræniker, som får sit liv tilbage.
| Års-brugere | 2019 | 2020 |
| Aimovig | 353 | 806 |
| Ajovy | 0 | 195 |
| I alt | 353 | 1.001 |
Økonomisk set er det fornuftigt, at begynde med Aimovig (halv pris, sammenlignet med listeprisen for Ajovy), om end det synes uretfærdigt for dem, som rammes af en voldsom forstoppelse, mens de tager Aimovig.
Udviklingen er god
I runde tal er behandlingen med CGRP antistofferne tredoblet fra 2019 til 2020. Det er gode takter. Jeg håber udviklingen fortsætter. Men det går alt for langsomt. Indtil videre er det kun regionens hovedpineklinik, som kan udskrive CGRP antistofferne, og der er begrænsninger på, hvor mange patienter, der må behandles.
Det er helt urimeligt, at hårdt ramte migrænikere skal vente i størrelsesordenen 1 år på at få lov til at prøve, om de er så heldige at få den gode virkning af enten Aimovig eller Ajovy. Og når de langt om længe kommer til samtale med lægen, så falder hammeren for de fleste – de har taget så meget medicin de seneste måneder, at de pr. definition har medicin-overforbrugs-hovedpine (MOH). Så lægerne følger behandlingsvejledningen, og siger, at de skal ud af det store forbrug af smertestillende medicin, inden de begynder på den forebyggende medicin.
Nye resultater understøtter ikke medicinsanering inden forebyggende behandling
Louise Ninett Carlsen, ; Signe Bruun Munksgaard, Mia Nielsen, et alI. JAMA Neurol. 2020;77(9):1069-1078. doi:10.1001/jamaneurol.2020.1179
Danske forskningsresultater fra 2020 har vist, at for de traditionelle forebyggende midler, opnås saneringseffekten fint i løbet af de første måneder med traditionel forebyggende medicin. Det samme kan vel forventes med CGRP antistof. Så medicinsaneringen inden en forebyggende behandling begyndes, er ikke nødvendig.
Konklusion
Så konklusionen, som tager hensyn til patienternes livskvalitet, må være:
- at speciallæger i neurologi bør kunne udskrive CGRP antistoffer, ligesom i Norge og Sverige, så ventetiderne på behandling med disse mediciner kan reduceres
- CGRP antistofferne er dyre, men udgiften er rundt regnet samme som udgiften i sundhedsvæsenet for en kronisk migræniker
- at behandlingsvejledningerne for CGRP-antistoffer revideres, så medicinsanering ikke er nødvendig inden behandling med en CGRP antistof-medicin.
Det er helt klart på tide, at de hårdest ramte migrænikere (dem med mere end 9 migrænedage om måneden) kan få adgang til en behandling, så i det mindste nogle af dem kan få et godt liv.
Jeg er med i Aimovig forsøget, der kører på Hovedpinecentet i Glostrup, og har to indsprøjtninger tilbage. Jeg er gået fra 15-16 dage om måneden til 3-4 dage. Jeg er 43 år og for første gang i MANGE år kan jeg arbejde næsten fuldtid, og er slet ikke begrænset i det omfang jeg plejer. Både arbejdsmæssigt men også i private sammenhænge. For mig virker det helt fjollet, at man ikke også kigger på det i den kontekst. At folk kan komme ud på arbejdsmarkedet og bidrage endnu mere til statskassen i stedet for at skulle modtage sygepenge. Jeg er også villig til selv at betale, men det kan man jo ikke engang få lov til her i Danmark. Så ja, jeg bliver også en af dem der rejser til udlandet for at hente det – det er ærgerligt, at det skal være nødvendigt. Især når man som jeg og mange andre har virkelig god, dokumenteret effekt!
Jeg kan kun være enig. På en eller anden måde, er der noget som er gået helt galt i håndteringen af disse mediciner. Dels troede vi alle, at medicinerne var uhørt dyre. Og så fandt Medicinrådet ud af, at en kronisk migræniker i gennemsnit koster det samme i ‘drift’ i sundhedsvæsenet, som den dyre medicin. Men det har ikke udløst et større antal behandlinger.
Logik og fornuft synes slet ikke at komme i betragtning her.
Jeg forstår godt, at du Trine, og andre tager til Sverige eller andre steder, hvor der er lidt lempeligere regler for at få Aimovig/Ajovy.
Og synes det er helt hen i skoven, at de danske myndigheder holder fast i at det kun er hospitalerne, som må skrive recepterne. Dels er det unfair mod de hårdest ramte migrænikere, dels er det dårlig økonomisk tænkning, når nu AMGROS og Medicinrådet er kommet til den konklusion, at det stort set koster det samme, at have en kronisk migræniker på CGRP-medicin som at have ham/hende på overforbrug af triptaner og håndkøbs med tilhørende eventuelle medicinsaneringer og akutmodtagelser. Så jo før, vi får en udbredning af mulighederne for at skrive recepter, jo bedre.
Jeg er enig.
Jeg er så enig.
Jeg hører til dem, der tager til Sverige hos neurolog og så køber medicin med hjem. Jeg har ikke i sinde at få forringet livskvalitet igen.