Hvorfor er det lige, at 65% af de danske migrænikere, som tager triptaner, får Sumatriptan?
Det er fordi Sumatriptan anses som førstevalget i behandling af migræne, hvis patienten ikke får tilstrækkelig effekt af smertestillende medicin.
Førstevalget vælges ofte på grund af prisen. Sumatriptan er – i perioder – den billigste triptan. Men i skrivende stund (8. maj 2023) koster 10 mg Sumatriptan 3,00 kr, og Rizatriptan (10 mg) koster 2,87 kr. Medicinpriserne varierer fra uge til uge – formentlig i forsøg på at få markeds-andele.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Den Nationale Rekommandationsliste, som anbefaler en række mediciner som førstevalg. Men triptaner (og migrænebehandling) er ikke med på listen.
Regionerne har (derfor?) lavet deres egne anbefalinger. Region Hovedstaden og Region Sjælland anbefaler Sumatriptan som førstevalg og Rizatriptan som andetvalg blandt triptanerne. De andre tre regioner har slet ikke en anbefaling for brug af triptaner. Men Region Syd anbefaler Paracetamol som førstevalg og Ibuprofen eller aspirin som andetvalg til migrænebehandling. Region Midt har ingen anbefalinger til migrænebehandling og Region Nord anbefaler Paracetamol som førstevalg og NSAID som andetvalg.
Og så optræder Sumatriptan i Referenceprogrammet som førstevalg blandt triptanerne. Der er ingen begrundelser.
Den bedste forklaring er nok, at Sumatriptan kom på markedet før de andre triptaner. Så nu anbefaler lægen stort set altid sumatriptan, når der kommer en ny migræniker i konsultationen.
Der er vist ikke generel erfaring for, at den først udviklede medicin i en ny gruppe, også har den bedste virkning. De mediciner, som udvikles efterfølgende, høster tydeligvis nogle erfaringer fra den første. Og fremstiller derfor en medicin, som er mere fokuseret på det, der behandles, og som har færre eller mindre voldsomme bivirkninger.
Sumatriptan kommer end ikke nær de triptaner (Eletriptan og Rizatriptan), som giver de fleste migrænikere smertefrihed indenfor 2 timer (en måling, som ofte bruges som et udtryk for mrdicinens gode virkning).
Det samme sker ved behandlingen for mange andre diagnoser. Der er én medicin, som er førstevalget. Nej – den er ikke bedre eller billigere end de mediciner, som markedsføres lidt senere, med nogenlunde den samme virkning.
Medicinrådet (som godkender sygehusmedicin) fastsætter oven i købet, at førstevalgsmedicinen skal udfylde xx% af behandlingerne. For CGRP antistofferne har Aimovig ‘ret’ til at dække 85% af forbruget af migrænemedicin, som udskrives på hospitalerne.
Hvor får de så disse ideer fra? Det får vi almindelige mennesker/patienter ikke at vide. Men vi lever med at tage førstevalget i en periode. Hvis vi ikke synes godt om førstevalget, vil lægen nok foreslå en af de andre lignende mediciner. Nogle behandlingsvejledninger har ligefrem en lille rangordnet liste med førstevalg, andetvalg og måske også tredjevalg.
Vi, patienterne, får heller ikke at vide, hvordan lægerne holder styr på, at patient nr. 86 nu ikke skal have Aimovig, men kan prøve en anden medicin. Mon ikke der er en eller anden generel målsætning, og at det ikke handler om lige netop patient nr. 86.
Der er sikkert en eller anden form for økonomi på spil her. Hvad mon det koster, at blive udnævnt til førstevalget? Er det samme pris for en medicin til få patienter som de få tusinde, som får lov til at prøve CGRP-midlerne, og et førstevalg til en diabetes-medicin, som i løbet af kort tid bruges af rigtig mange tusinde patienter?
Og hvad så med de patienter, som har en genetik, som ikke rimer med førstevalget? De får – uanset om de piber eller synger – en recept på førstevalget. Lad os nu lige prøve denne her – den plejer at virke rigtigt fint…
Så er det op til patienten at gå hjem og føle efter, om medicinen nu også virker fint. Hvis der er problemer, skal man tilbage til den udskrivende læge og forklare om problemerne. Måske med lidt ventetid som bonus.
Langt de fleste gange går det nok godt. Men der er også tilfælde, hvor førstevalget slet ikke arbejder sammen med kroppens genetik. Det kan blive alvorligt, hvis patienten ikke er opmærksom på alle bivirkningerne.
Jeg drømmer derfor om, at der som standard tilknyttes en gentest til udskrivningen af en medicin, jeg ikke har prøvet tidligere. Sådan en lille hurtig test kunne afsløre, om der vil være problemer med den nye medicin.
Så slipper jeg og de andre patienter for at agere forsøgsdyr, hver gang vi får ny medicin.