Denne blog har to budskaber:
- Endelig er der nogen, som kikker efter, om der er forskel på respondere og ikke-respondere, dvs. forskellen på dem der får god virkning af en behandling, og dem, som ikke får den gode virkning, f.eks. af et CGRP antistof. Det er en vinkel, som jeg har savnet i mange år, og den er et vigtigt skridt mod at identificere, hvem der vil få gavn af medicinen.
- Det er vigtigt, at være ærlige og omhyggelige med at medicinske forsøg udføres korrekt – dvs. med tiltrækkeligt mange deltagere, med en kontrolgruppe, og med helt klare og veldefinerede målepunkter. Få forsøgsdeltagere og usikre målepunkter fører til konklusioner, som ofte er misledende. Det er spild af ressourcer og kan føre til uvirksom behandling.
Jo, det følgende males med den brede pensel. Jeg undskylder, hvisjeg haroversetnoget.
Endelig en undersøgelse med fornuftig opdeling af migrænikere
Nu har jeg endelig læst en artikel, som opdeler migrænikere som behandles med en migrænemedicin (her Galcanezumab – Emgality på dansk) i 4 grupper, efter hvor stor reduktion de fik i migrænedagene per måned:
| Super-respondere | Mere end 70% reduktion |
| Respondere | Mere end 50% reduktion |
| Non-respondere | Mindre end 50% reduktion |
| Super-non-respondere | Mindre end 30% reduktion |
Det lyder jo fint. Men det er ikke fint, at forsøgsgruppen kun omfattede 46 forsøgsdeltagere. Eller ca. 10 personer i hver undergruppe. Det giver meget usikre resultater.
Deltagerne noterede deres symptomer hver dag i 4 måneder. De rapporterede bl.a. om migrænesmerter og ubehag (lys- og lydfølsomhed samt kvalme), og om forvarsler til migræneanfaldene og om deres reaktion på udvalgte triggere (bl.a. menstruation, vejrforhold og dufte). Så rigtit mange data bygger på deltagernes subjektive opfattelse af deres symptomer den pågældende dag. Det er langt fra, hvad der er optimalt i sådan en undersøgelse. Allerbedst er svar, som er enten/eller. Det kan f.eks. være om du har kastet op eller ikke har kastet op. Når spørgsmålet f.eks. er, om du er træt, er der mange ‘grader’ – lidt træt, meget træt, træt fordi der var fest i gaden i aftes… De fleste af undersøgelsens svar er af denne type.
I det følgende omtales nogle af resultaterne – der er mange andre. Jeg har valgt at fremhæve de mest ‘interessante’ resultater.
Super-respondere og super-non-respondere
Især forskellen mellem de to super-grupper (super-respondere og super- non-respondene) kunne måske give mening, selvom antallet af forsøgspersoner i disse to grupper er meget små ( 11 super-respondere og 8 super-non-respondere). Men en del resultater var mildest talt overraskende.
Hvis billedet er lidt lille, kan du højreklikke på billedet og vælge Åbn i ny fane.
Migræne i forbindelse med menstruation, vejr-forhold og dufte (3 velkendte migræne-triggere) blev ikke påvirket af, at forsøgsdeltagerne tog Galcanezumab – både for super-responderne og for de øvrige deltagere i undersøgelsen. For de øvrige triggere (for lidt eller for meget søvn, skarpt lys, væskemangel, mad og drikkevarer) slap omkring halvdelen af super-responderne for migrænen, når de fik Galcanezumab. Super-non-respondere fik alle migræne af disse triggere – dvs. medicinen hjalp ikke super-non-responderne, når de blev udsat for disse triggere.
Migræne udløst af dufte anses som en reaktion på, at duftmolekyler via indåndingsluften og næseslimhinden trænger igennem hjernehinden og derved påvirker nervesystemet direkte. Så ja, det er muligt, at Galcanezumabs virkning maksimalt kan være den smertedæmpende effekt. Eller rettere – at den smertedæmpende effekt på duftudløst migræne stort set ikke registreres af migrænikerne.
Når forfatterne præsenterer disse resultater, er det nok fordi, de synes, vi kan konkludere, at Galcanezumab langt fra kan forventes af fjerne migrænen totalt, og at nogle migrænikere generelt synes at få en bedre virkning end andre. Eller måske fordi de blev betalt for at vise nogle resultater, uanset deres troværdighed?
Resultater fra alle 46 deltagere
Hvis billedet er lidt lille, kan du højreklikke på billedet og vælge Åbn i ny fane.
Resultaterne, som kom frem, når deltagerne blev opdelt i dem med mere end 50% reduktion (dvs. alle respondere), og dem med mindre end 50% reduktion (dvs. alle non-respondere) er, som forventet, mindre klare. Dog er der et resultat, som kan fremhæves. Migræne udløst af mad og drikke blev reduceret hos halvdelen af deltagerne, uanset om de var respondere eller non-respondere.
Fødevaremigræne udløses af indhold af biogene aminer i kosten/drikke varerne. Biogene aminer nedbrydes af enzymerne MAO-A og MAO-B. Der er ingen rapporter, som indikerer, at Galcanezumab påvirker eller påvirkes af disse to enzymer. Muligvis er det den rene smertelindring fra Galcanezumab, som har hindret, at halvdelen af forsøgsdeltagerne oplevede et migræneanfald efter en portion trigger-kost. Det stemmer dog ikke godt overens med, at duft-udløst migræne ikke påvirkes af Galcanezumab. En alternativ forklaring, som måske er mere tilforladelig, kunne være, at migrænikerne troede, de fik migræne af madvarer, som faktisk ikke udløste deres migræne.
Nogle helt uventede resultater
Den manglende virkning af Galcanezumab på menstruationsrelateret migræne er voldsomt overraskende. 60 til 70% af de kvindelige migrænikere har migræner, som regnes som relateret til deres menstruation. Er disse resultater fra behandlingen med Galcanezumab troværdige, vil(le) de gøre Galcanezumab uegnet for hovedparten af de kvindelige migrænikere. Det har ikke tidligere været omtalt.
Vejrskiftes virkning på migræne har været emne for mange undersøgelser de senere år, med varierende konklusioner. Resultaterne her viser, at Galcanezumab ikke modvirker migræneanfald, som forsøgspersonerne mente kunne være udløst af vejret. Det kunne skyldes, at det er vanskeligt entydigt at definere, hvilke vejrforhold der udløser migrænen.
Annes konklusion
Så min konklusion efter nærlæsning af denne artikel er, at ja, den har benyttet en formentlig banebrydende metode til præsentation af resultaterne (opdelingen i respondere og non-respondere). Men datagrundlaget er så lille, at det kan give helt misvisende resultater, især for super-grupperne.
De parametre, som indgik i undersøgelsen, er desuden stort set ikke skarpt defineret. Mange bygger på, at deltagerne MENER de får migræne af f.eks. chokolade. Men vi ved ikke, om de får migræne hver gang de spiser (lidt) chokolade. Så et lille stykke chokolade, som ikke giver migræne (dvs. bliver registreret som at medicinen virkede), vægtes formentlig ligesom et stort stykke chokolade, som udløste et migræneanfald (som registreres som at medicinen ikke virkede). Men teksten fortæller ikke om det.
Enkelte parametre er bedre definerede. Enten kaster man f. eks. op, eller man kaster ikke op. Der er ikke en mellemvej. Men hvor træt skal man være, for at det registreres? Flertallet af parametre er usikre på samme måde som chokoladen og trætheden. Det giver en voldsom usikkerhed i registreringen af, om migrænikeren var responder eller non-responder.
Medicinsk forskning er en balancegang
Ja, undersøgelsen er banebrydende i at den opdeler migrænikerne i respondere og non-respondere, og faktisk ser på, hvordan de to grupper adskiller sig fra hinanden. Men resultaterne er mildest talt så overraskende, at det de aktuelle resultater nok helst skal glemmes.
Medicinsk forskning er vanskelig, og er – formentlig – altid en balancegang mellem sponsorernes ønsker og forskernes tanker om, hvad der er vigtigt at få frem. Jeg kan ikke gætte, hvad sponsorerne ville med denne undersøgelse. Men de publicerede resultater kan kun forvirre fremtidens læsere.