Vi har alle fået forklaret, at de nye (siden 2019) CGRP antistoffer er forebyggende medicin. Referenceprogrammet (lægernes behandlingsvejledning for migræne og hovedpine) gentager dette mange gange. Og på internettet dukker begrebet også op masser af gange. Ordet forebyggende bærer i sig et løfte om, at medicinen kan fjerne årsagen til symptomerne.
Men lad os nu lige se nærmere på, hvad forebyggelse (profylakse på lægesprog) egentlig dækker over. Wikipedia har denne forklaring:
”Profylakse (græsk: προφυλάσσω, “at bevogte på forhånd”) er et medicinsk fagudtryk, der til daglig kaldes forebyggelse.
I lægevidenskabelige sammenhænge bruges betegnelsen profylakse til at beskrive diverse foranstaltninger (profylaktika), som enten skal forebygge bestemte sygdomme eller forhindre, at bestemte sygdomme opstår, forværres, spredes eller vender tilbage efter en endt behandling. Endvidere kan begrebet profylakse bruges om lægemidler, der gives forebyggende (profylaktisk).”
Der er en del varianter af denne definition, og ikke alle medtager ordene om, at sygdommen ikke vender tilbage.
Er CGRP antistofferne virkelig forebyggende?
Er vores 4 CGRP antistoffer (Aimovig. Ajovy, Emgality og Vyepti) så forebyggende mod migræne?
Nej – det er de ikke, hvis vi kræver, at forebyggende medicin skal forhindre, at sygdommen kommer tilbage. For migrænen vender tilbage til samme niveau som inden behandlingen ved en pause i behandlingen. Lige præcis ligesom anfaldsmedicin gør. En smertestillende pille dulmer migrænen i nogle timer, og så kommer smerten igen. Med mindre migræneanfaldet er klinget ud, lige som det ville have gjort uden medicin. Men definitionen ovenfor passer fint på vacciner, og nok også på en række cancer-behandlinger.
Der er noget der ikke helt passer. CGRP-midlerne har endnu ikke kureret nogen for deres migræne. De har heller ikke forhindret nogen i at få migræne. Men der er god dokumentation på, at migrænen vender tilbage med samme kraft, som den havde inden behandlingen, når/hvis man holder en pause i behandlingen. Det er ikke, hvad der forventes af en forebyggende behandling. Migræne spredes/smitter ikke, så den mulighed kan vi se bort fra.
Så hvorfor er vores kloge læger så generelt hoppet på limpinden om at CGRP antistofferne er forebyggende? Jo, for det er medicin, som tages uanset om man har migræne eller ej, den dag man tager injektionen. Halveringstiden i kroppen er på omkring 4 uger, så en dosis vil være virksom i omkring en måned (længere for Vyepti). Det er – med mine ord – anfaldsmedicin, som har en lang virkning. Så den er langtidsvirkende (en eller 3 måneder eller deromkring per injektion), men ikke forebyggende.
Men ordet ”forebyggende” sælger givetvis flere billetter end ordet ”langtidsvirkende”.
Hvad så med medicinpausen?
Hvis vi nu er enige om, at CGRP antistofferne ikke er forebyggende, så er der vel heller ikke grund til at holde pausen. Den blev introduceret for at se, om migrænen skulle være forsvundet undervejs i det første år eller deromkring med behandling. Så ja – et stort antal migrænikere har holdt smertefulde pauser, som i bagklogskabens klare lys var overflødige.
Det klinger derfor hult, når lægerne forklarer, at man ALDRIG må tage triptaner forebyggende. Det er anfaldsmedicin, og skal KUN tages, når der er et migræneanfald under opsejling. Det står i indlægssedlen for alle triptaner, inklusive indlægssedlen for Frovatriptan, som har en forholdsvis lang virkningstid. En meget grundig artikel fra 2014 viste, at kortvarig (dvs. 3 dage) brug af Frovatriptan som forebyggende mod migræne omkring menstruationen gav bedre virkning end akutmedicinering med andre triptaner i disse særlige og forudsigelige dage.
Så der er ikke rigtigt er en klar skillelinje mellem akutmedicin og forebyggende medicin. Er en eller 3 måneders reduktion af migrænedagene mere forebyggende end Frovatriptans virkning i 2 – 3 dage? Jeg kan ikke helt se den principielle forskel. En lemfældig brug af ordet ”forebyggende”, som vi har set det for CGRP antistofferne, giver patienterne et håb om, at migrænen måske helt forsvinder.
Vi har brug for ærlig kommunikation
Det er misinformation og manipulation. Men styrker givetvis salget af CGRP antistoffer. Nogle migrænikere får det godt, mens de tager CGRP-midlerne – og det er fint.
Men vi har brug for læger (og deres bagland, medicinalindustrien), som er ærlige, så vi kan stole på, hvad de siger.
Der er rigeligt med udokumenterede vidundermidler mod migræne.
