Drikker du kaffe? Måske er det årsagen til din migræne…

Tilføjet oktober 2020:

Et norsk forskerteam ville følge op på forholdet mellem kaffe og migræne. Men de kunne kun finde 10 villige forsøgspersoner. En sprang hurtigt fra, og så var der 9 tilbage. Syv af disse fik kraftig migræne, da de stoppede med deres kaffe-drikning. En sprang derefter fra – så var der 8.

Da de resterende forsøgspersonerne atter fik lov til at drikke kaffe, fik en af dem et migræneanfald.

Forskerne konkluderede, at det udløser migræne, når man pludseligt lægger kaffen på hylden. Så drik bare kaffen som normalt.

---

Den oprindelige tekst begynder her.

Det er i hvert fald konklusionen på en lille undersøgelse fra Harvard University (1). Artiklen blev citeret mange steder f.eks. af den amerikanske TV-kanal NBC News og Sci-News. Men selvom afsenderens adresse lyder som high class forskning, så er hverken undersøgelsens metode, resultaterne eller konklusionen helt fine i kanten.

Ny amerikansk forskning viser

Forskerne bad 98 migrænikere om at notere, hvor mange kopper kaffe (af den koffeinholdige slags) de drak hver dag i en periode på 6 uger. De noterede selvfølgelig også deres migrænedage. Det blev til 825 migrænedage ud af 4.467 dage i alt. Men forskerne ‘glemte’ at spørge, hvilken slags kaffe deltagerne drak. Var det filterkaffe, stempelkaffe, kaffe der kom ud af en maskine i en kantine, eller instant eller frysetørret kaffe. Næh – forskerne anså enhver kop kaffe (ikke de-caf) som værende den samme drik. Og fandt, at 12 ud af de i alt 825 migrænedage faldt sammen med at forsøgspersonerne havde drukket 5 eller flere kopper kaffe den dag.

Dvs. at 12 ud af 825 observationer afgør, om et stort antal kopper kaffe giver migræne. Det er ikke god databehandling. Og de 12 observationer (tallet 12 står nederst til højre i grafen) bør helt klart ikke være basis for, at en stor del af verdens medier for tiden fortæller, at kaffe giver migræne.

Kaffe er ikke bare kaffe

Der er tyramin i alle typer kaffe

Men ikke nok med det. Kaffe er ikke bare kaffe. Der dannes tyramin, når kaffebønnerne forberedes til at blive ristede. Tyramin er en biogen amin, og er en anerkendt migrænetrigger. Tyramin trækker blodkar sammen, bl.a. nogle blodkar i hjernen. Kroppen reagerer derefter ved at udvide disse blodkar, og vi oplever at migrænens hovedpine begynder, fordi de udvidede blodkar trykker på hjernehinden. Den er stærkt følsom for tryk.

Forbehandling af kaffebuskens bær danner tyramin

Kaffebønnerne er faktisk store frø, som ligger inde i et bær. Bærret er saftigt, og den saftige del skal fjernes inden ristningen. Der bruges to metoder til at få frøene ud. Man kan tørre bønnerne (i solen eller et tørreri) inden de kan rystes på en sigte, indtil det tørre frugtkød falder af. Eller man kan dumpe de saftige bær i vand, indtil frugtkødet bliver så omsat af bakterier, at det let kan fjernes fra frøene. Den sidste metode (våd-ekstraktionen) giver et væsentligt højere tyramin-indhold i den færdige kaffe (1).

Kaffebønnerne kan derfor medbringe en pæn portion tyramin, som kan udløse migræne. Efter at det saftige ‘kød’ er fjernet fra frøene (kaffebønnerne), skal bønnerne ristes. I kvalitetskaffe fjernes de dårlige kaffebønner. For syge eller beskadigede bønner kan øge mængden af tyramin i den færdige kaffe (2).

Ristningen ved høje temperaturer kan fjerne tyramin

Kaffebønnerne ristes i en ovn, og temperaturen afgør om vi får lys, mellemristet eller mørk kaffe, som er mere bitter. Lys ristning giver kaffe, som ikke er bitter, men som er mere sur i smagen. Bønner til lys ristning ristes ved 180 – 205°C. Mellemristning sker ved 210 – 220°C, eller hvis man vil have en lidt mørkere mellemristning ved 225 – 232°C.

Mørk ristet kaffe er ristet ved 240 – 248°C, skriver et kaffe-risteri. I Portugal tager mørk ristning 14 minutter ved et sted mellem 160 og 220° C (3). Der er store variationer i ristningen, alt efter smag og behag.

Den lyse ristning fjerner ikke tyraminen. Mellemristningen og den mørke ristning, som er varmere, reducerer tyramin-indholdet væsentligt. Men på grund af de lokale variationer i ristningen, er det ikke muligt at komme med konkrete tal for tyramin-indholdet i de forskellige ristninger.

Så de fine amerikanske forskere burde nok have spurgt ind til hvilken type kaffe, forsøgsdeltagerne drak mest af.

Pulverkaffe har ekstra højt indhold af tyramin

Pulverkaffe er jo snildt, når man lige trænger til en opstrammer. Pulveret laves enten ved frysetørring eller ved at kaffe (som den væske vi drikker) sendes gennem en spray-tørrer. Forsøg har vist, at den lyse ristning giver den bedste smag i denne kaffe – dvs. den kaffe, der indeholder mest tyramin. Så instant kaffe indeholder langt mere tyramin end f.eks. stempelkaffe eller filterkaffe.

Det ‘glemte’ de amerikanske forskere også at tage i betragtning. Så med et usikkert datagrundlag og manglende definition af hvilken type kaffe der blev drukket, er der næppe ret meget hold i konklusionen.

Men den blev citeret vidt og bredt i den engelsksprogede presse.

Caffein bruges i migrænemedicin (f.eks. Treo)

Caffein kender vi bl.a. fra medicin som bruges mod migræne, f.eks. Treo. Så caffeinen anses OGSÅ for at mildne migræne. Men det nævner de amerikanske forskere ikke.

Hvad kan vi så tro på?

Medicinsk behandling bygger på forskning. Patienter og læger kræver kontrollerede forsøg, hvor forsøg omfatter en kontrolgruppe, som får placebo (snydemedicin) og en gruppe, som får den rigtige medicin. Vi ser på om forskellen mellem de to grupper er signifikant, dvs. om vi kan stole på resultaterne, eller om de kan skyldes tilfældigheder. Alt det har de fine forskere fra et af USA’s højst respekterede universiteter ‘glemt’.

De har lavet det, der kaldes et prospektivt studie. De har spurgt 98 kaffedrikkere om hvor mange kopper kaffe, de drikker om dagen, og om de har migræne. Og fundet noget som med masser af god vilje kan ses som en svag sammenhæng.

Og det blæses så op som en årsagssammenhæng. Årsagssammenhænge kan KUN eftervises ved eksperimenter. Her burde forskerne have standardiseret kaffen (samme type kaffe til alle), haft en kontrolgruppe som slet ikke fik kaffe, og andre grupper som fik 1, 2, 3 , 4 eller 5 kopper kaffe om dagen. Hvis der så viste sig en sammenhæng mellem kaffen og migrænen, kunne de drage den konklusion, de kommer med. Men den ville kun gælde for den type kaffe, som de brugte i forsøget.

Desværre er der mange såkaldte videnskabelige undersøgelser, som ikke er stort bedre end denne kaffe-undersøgelse.

Og det er grundlaget for nogle af de behandlinger, vi tilbydes af lægerne.

Hvem betaler?

Det er god skik i forskningen at angive, hvem der har betalt for et forskningsprojekt. Her er den tekst, som forfatterne har skrevet om deres sponsorer:

“This work was conducted with support from the National Institute of Neurological Disorders and Stroke (R21- NS091627), the American Sleep Medicine Foundation, Harvard Catalyst/The Harvard Clinical and Translational Science Center (National Center for Advancing Translational Sciences, National Institutes of Health Award UL 1TR002541), and financial contributions from Harvard University and its affiliated academic health care centers. The content is solely the responsibility of the authors and does not necessarily represent the official views of Harvard Catalyst, Harvard University and its affiliated academic health care centers, or the National Institutes of Health “

Det bliver vi ikke meget klogere af. Men der er givetvis nogen, som har en interesse i at få udbredt ‘kendskabet’ til, at mange daglige kopper kaffe giver migræne.

Det er næppe kaffe-grossisterne, som står bag undersøgelsen.

Tak for kaffe!

1. E. Mostofsky, M. A. Mittleman et al, 2019. Prospective Cohort Study of Caffeinated Beverage Intake as a Potential Trigger of Headaches among Migraineurs. American Journal of Medicine preprint https://doi.org/10.1016/j.amjmed.2019.02.015
2. S. Casal, E. L. Mendes et al., 2004. Free and Conjugated Biogenic Amines in Green and Roasted Coffee Beans. J. Agric. Food Chem. 52, 6188-6192.
3. A. L. S. Vasconcelos, A. S.Franca et al., 2007. A comparative study of chemical attributes and levels of amines in defective green and roasted coffee beans. Food Chemistry 101, 26 – 32.