Boris Johnson, tidligere prime minister i Storbritannien, har et trick, som han bruger, når han ikke helt har et svar på et ubehageligt spørgsmål. Han smider en død kat på bordet. Selvfølgelig ikke sådan rent fysisk (så ville det nok kunne ses på katte-bestanden i Storbritannien), men i overført betydning – han snakker længe om noget helt andet, så spørgeren glemmer, hvad det oprindelige spørgsmål handlede om.
Der er lige udkommet en stor undersøgelse om, hvorvidt man kan identificere hvilke episodiske migrænikere, der vil få gavn af de forskellige håndkøbsmediciner. Super, tænkte jeg naivt – det må være noget om genetik, og hvilke gener der gør, at vi reagerer forskelligt på f.eks. aspirin.
Næh nej. Det handler om køn, BMI, alder, om vi er gift, om vi har en privat sundhedsforsikring – foruden en række faktorer, som måske har noget med sagen at gøre, dvs. hvor stærk hovedpinen er, hvor mange hovedpinedage vi har, om vi har allodynia, depression, og om vi bruger prævention.
Over 2.000 voksne personer indgik i datamaterialet. De blev spurgt ud om alle disse faktorer, og om en dosis af deres håndkøbsmediciner gav dem smertefrihed indenfor 2 timer og om smertefriheden varede 24 timer. Forskerne fandt – ved hjælp af modeller og beregninger, som jeg ikke kan gennemskue – at 44% fik smertefrihed indenfor 2 timer, og at 46% stadig var smertefrie efter 24 timer. Vi skal nok ikke spørge om, hvad der er sket med de 2%, som ikke var smertefrie efter 2 timer, men som stadig var smertefrie efter 24 timer. Men et godt gæt er, at deres episodiske migræne er gået over.
Generelt var virkningen af håndkøbsmedicinerne bedst for de migrænikere, som havde få og milde migræneanfald. Det er nok ikke overraskende. Mænd fik den bedste virkning af Paracetamol, sammenlignet med kvinder. Gifte kvinder havde færre smerter end de ugifte.
Kære forskere – tænk på vores livskvalitet
Så ja – det er i bedste fald spild af god forskningstid og papir eller computertid at læse denne artikel. Men hvorfor så lægge alle de mange kræfter i at finde mere end 2.000 forsøgsdeltagere og analysere deres svar?
Jo – nu ligger der en forskningsrapport, som måske kan forvirre nogle læsere så meget, at de glemmer, at der er et stort og super vigtigt emne, som handler om vores gener og deres virkning på de mediciner vi tager. Når vi ikke kan vise, at de tykke/gamle/kvinderne osv. har bedre eller ringere effekt af håndkøbsmedicinen – så er der vel ikke grund til at kikke på genetikken. Jo, logikken halter. Det gør den også, når Boris Johnson smider med døde katte.
Så kære migræneforskere – lad jer ikke forvirre af de døde katte, som de, der betaler for migræne-forskningen, smider på bordet . De er afledningsmanøvrer, så forskningen (og dermed de patienter som får gavn af forskerens resultater) køres ud på et sidespor. Vores dygtige forskere ’glemmer’ (læs: kan ikke skaffe midler til) at fokusere på det, som er vigtigt. Forskningsresultater som straks eller senere kan give os, migrænikerne, et bedre liv.
Jeg er overbevist om, at bedre kendskab til sammenhængen mellem vores genetik og de mediciner vi tilbydes, gemmer på rigtigt mange vigtige oplysninger, som i fremtiden vil gøre migrænikernes livskvalitet meget bedre.
Den fremtid må gerne komme snart!
———–
Tak for svar på det lille surevy i den sidste blog. Der komme rigtigt gode (positive) svar, og jeg forstår, at der er særligt stor interesse for ny medicin.
Jeg vil gøre mit bedste for at fortælle om alle de nye mediciner, som er på vej til migrænikerne.
Her kommer et link til et meget lille survey. Tak for din interesse!