Det er der ikke nogen, som har målt. Men The Migraine Trust, den britiske fond som arbejder for migrænikerne, har set på de britiske tal. Ud fra det, kan vi regne en del ud om danske forhold.
Ud fra de britiske tal er der 16.500 danskere, som har migræne i dag, når du læser dette. Nogle af dem forsømmer deres arbejde. Det bliver (beregnet ud fra de britiske tal) til i alt 2,2 millioner tabte arbejdsdage om året i Danmark.
Omsættes det til udgifter til sygefravær pga migræne, så beløber det sig til 1,5 milliarder kr om året her i Danmark (beregnet ud fra en gennemsnitlig timeløn på 175 kr).
Det er store tal vi jonglerer med her. Hver sygedag, der skyldes migræne og som kunne være undgået, er et tab. Først og fremmest for den ramte migræniker, men også for arbejdsgiveren og statens skatteindtægter og/eller udgifter til overførselsindkomster.
Migrænikernes sygedage falder i to grupper. Enkeltdage (eller et par dage i træk) på grund af et krasbørstigt migræneanfald, og langtidssygemeldinger, når/hvis migrænen kommer mange dage om ugen på grund af MOH eller kronisk migræne. Eller på grund af fyringer, fordi sygedagene blev flere end godt var for arbejdsgiveren.
Migræne som enkeltdage
Jeg er sikker på, at hver eneste migræniker her i landet gør sit bedste for at passe et arbejde så godt som muligt.
Mange af os har spredte migrænedage, og kan – med større eller mindre effekt – slå migrænen ned med medicin. Mange i denne gruppe passer deres job uden større problemer. Håndkøbsmedicin og triptaner holder dem på benene, de dage de har migræne.
Men hvis migrænen bliver mere hyppig, dukker problemerne op.
Har man mere end 9 migrænedage om måneden, er mange læger uvillige til at udskrive tilstrækkeligt med triptaner, til at dække migrænedagene. Migrænikeren tager derfor håndkøbsmedicin, når triptandagene er opbrugt. Det øger risikoen for at udvikle MOH. Denne gruppe har derfor en reel risiko for at møde en fyreseddel pga. sygefravær, og de deraf følgende problemer med at finde et nyt job med – måske – tiltagende migræne pga. den stressfulde situation.
Endelig er der en (mindre) gruppe, som ikke får den forventede virkning af den medicin, de får tildelt. De har naturligvis et helt specielt problem. Det lader vi ligge i denne forbindelse.
Kronisk migræne
Vi ved ikke, hvor mange der rammes af begrænsningerne i triptanerne. Men vi ved, at der er langt mere end 500. Da Aimovig (en af de nye forebyggende injektioner) kom på markedet, anslog Medicinrådet (efter lægernes råd) at 500 kroniske migrænikere (dvs. de havde mere end 9 migrænedage om måneden) havde prøvet 2 eller flere forebyggende mediciner, som ikke fungerede for dem. Der blev straks venteliste for at få mulighed til at prøve Aimovig.
Efter nogen eftertanke anslog lægerne, at tallet af således kvalificerede migrænikere nok var ca. 10 gange så stort.
Vi ved heller ikke, hvor mange jobcenter-klienter, som er i den situation pga. migræne. Men det er helt sikkert flere end antallet af kandidater til at få Aimovig.
Så lad os være forsigtige og regne med 5.000 danske migrænikere, som er ude af arbejdsmarkedet pga. migræne. Nogle af dem (desværre nok ikke dem alle) ville formentlig kunne bevare deres arbejde, hvis de fik den medicin, de selv føler, de har brug for.
Hvad koster en bistandsklient om året
I februar 2020 (dvs. inden corona-epidemien ændrede situationen) var der 120.000 kontanthjælpsmodtagere. 68.000 var ’helårsmodtagere’, dvs. var på kontanthjælp i længere tid.
Hver af disse koster for en person som er 30 år eller ældre, alene i den rå kontanthjælp 140.000 kr om året. Mange kontanthjælpsmodtagere får desuden væsentlige tilskud til en række af deres fornødenheder.
Hvad koster migrænemedicin (inden tilskud) om året?
Her regner vi kun med den listepris, som er opgivet på medicinpriser.dk. Vi kender ikke procentdelen af migrænikernes udgifter, som refunderes som medicintilskud. Så det offentliges udgift til de billigste mediciner er nok ret lille.
Vi forestiller os en migræniker med 10 migrænedage om måneden.
Pris per enhed | Årlig udgift | Kontanthjælp | |
Triptaner, billigste tabletter | 5 kr per tablet | 1.200 kr (2 doser per migrænedag) | 140.000 kr (minimum) |
Næsespray | 75 kr | 9.000 kr (1 dosis per migrænedag) | 140.000 kr (minimum) |
Sumatriptan injektion | 250 kr | 60.000 kr (2 doser per migrænedag) | 140.000 kr (minimum) |
Aimovig | 4.215 kr per måned | 50.580 kr | 140.000 kr (minimum) |
Selv med de dyreste behandlinger, er netto-udgiften til medicin ved 10 migrænedage væsentligt mindre end blot den direkte udbetaling af kontanthjælp . Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere får ud over den basale kontanthjælp, også tilskud til en række fornødenheder.
Hvis migrænikeren har 15, 20 eller 25 behandlingskrævende migrænedage (og lægerne glemmer alt om risikoen for MOH), så kan det også nogenlunde betale sig, rent samfundsøkonomisk, at lade migrænikerne få den nødvendige medicin.
Migrænedage om måneden | 10 | 15 | 20 | 25 |
Udgifter til medicin/år, maks. | 60.000 kr | 90.000 kr | 120.000 kr | 150.000 kr |
Det er dårlig økonomi at begrænse triptanerne
Så lad mig slå det helt fast: det er ikke samfundsøkonomien, som skal afholde lægerne fra at udskrive migrænemedicin til en migræniker med hverken 10, 15, 20 eller 25 migrænedage om måneden.
Og forresten har jeg slet ikke nævnt skatten og den øgede omsætning, der vil komme, hvis et pænt antal migrænikere, som nu er på overførselsindkomst, kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Fortsættelse følger
Næste blog handler om livskvalitet og og behandling.