Jeg har sagt dette tidligere – men jeg tror det skal gentages mange gange, med lidt forskellige vinkler. Synes du dette lyder meget bekendt, så læs et af de andre blog-indlæg.
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst 8 migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få Aimovig eller Ajovy. Det er medicin af typen CGRP antistoffer, som er udviklet i de senere år, og er kommet på markedet i USA siden 2018. Her i landet godkendte Medicinrådet den første af de nye mediciner i 2019. Den kan her i landet dog kun gives til kroniske migrænikere som ikke fik en tilfredsstillende virkning af forebyggende behandling med en betablokker og et epilepsimiddel.
Er CGRP antistoffer virkeligt så dyre?
Den første CGRP antistof-medicin, Aimovig, var dyr. Den årlige udgift til medicinen var omkring 45.000 kr. Det blev omtalt i medierne og lægerne var bekymrede for, om kroniske migrænikere kunne komme til at tømme kassen med penge til migrænemedicin.
Så Medicinrådet vedtog, efter råd fra danske migrænelæger, at kun 350 migrænepatienter skulle kunne få den dyre medicin. Medicinen skulle udelukkende udskrives af hospitalsafdelinger, og der var stram styring, så der ikke blev behandlet flere end de aftalte antal.
Efter nogen tid blev presset for at få flere kroniske migrænikere i behandling med denne type medicin større og større. Antallet af behandlede migrænikere per år steg til 500, og var i 2020 oppe på 1000 personår.
I mellemtiden har Medicinrådet godkendt 2 yderligere CGRP antistoffer (Ajovy og Emgality). De anses for ligeværdige med Aimovig, og koster stort set det samme, som Aimovig kostede i 2018. Ajovy er nu i brug, men Emgality omtales ikke af patienterne og optræder ikke i Medstat.dk som brugt i Danmark.
Medicinrådets økonomiske analyse viste at CGRP-behandling og manglende CGRP-behandling giver samme sundhedsudgifter
I forbindelse med godkendelsen af Emgality lavede Medicinrådet en økonomisk vurdering af denne medicin. Konklusionen i vurderingen fra september 2020 er, at sundhedsvæsenets udgifter til en kronisk migræniker behandlet med de ældre forebyggende mediciner og en, som får Emgality, set over en 5-årig periode, er de samme. Den samlede udgift for 5 års behandling er ca. 600.000 kr. Forskellen mellem den nye og den gamle behandling ligger indenfor et spænd på en besparelse på op til 2.000 kr. og en ekstra udgift på op til 4.000 kr. i løbet af de 5 år. Det er en forskel på maksimalt 1%.
Så konklusionen er, at sundhedsudgifterne til behandling med de nye og de ældre mediciner er ens.
Emgality er ikke kommet på markedet i Danmark. Vi ved ikke hvem der har taget denne beslutning.
Der er formentlig et sted mellem 50.000 og 80.000 kroniske migrænikere her i landet (professor Rigmor Jensen fra Dansk Hovedpinecenter talte om 80.000 på et foredrag i Roskilde d, 27. oktober 2021). Det er langt fra dem alle, som ikke får gavn af forebyggende behandling med en betablokker (blodtrykssænkende) eller et epilepsimiddel. Men ventetider på op til 2 år for at prøve de nye midler tyder på, at der er et betragteligt antal, som er kvalificerede til de nye forebyggende mediciner. Der er nemlig stadig kun et stærkt begrænset antal behandlinger til rådighed.
CGRP-medicinerne virker ikke for alle kroniske migrænikere. Men hver anden af de behandlede får mindst en halvering af deres migrænedage. En halvering fra f.eks. 10 migrænedage til 5 dage om måneden giver helt klart en bedre livskvalitet – foruden en større sandsynlighed for at kunne bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, og på anden vis bidrage til samfundets bedste.
Når nu det reelt ikke øger sundhedsudgifterne, så er det uforståeligt, at der stadig er snærende restriktioner og årelange ventelister for at komme i betragtning til behandling med Aimovig, Ajovy eller Emgality.
Jeg appellerer derfor til alle beslutningstagere indenfor dette område, om hurtigst muligt at få revideret begrænsningerne i tildeling af CGRP antistoffer til kroniske migrænikere.
