Om chokolade, enzymer og alder. Og om medicin mod psykiske diagnoser.
Måske har du hørt om, at man kan ‘vokse sig ud af migrænen’, hvis man lever længe nok. Men det er langt fra alle, som oplever dette, selvom de lever til de er langt over 80 år gamle. Her kommer (noget af) forklaringen! Måske bliver vi klogere med tiden også på dette punkt.
Migrænikere i deres bedste alder (op til ca. 60 år)
Et mindretal af migrænikerne får migræne af chokolade og af en lang række andre spiselige ting, som indeholder den biogene amin phenylethylamin (PEA). Her nævnes chokolade som et eksempel, for at holde fokus på noget, som mange migrænikere har oplevet. De spiser et par ruder chokolade og får migræne. De er nemlig langsomme nedbrydere af PEA. Så dette handler ikke kun om chokolade – det er blot et populært eksempel på den migræne-form, som skyldes den langsomme nedbrydning af PEA.
Chokoladens indehold af stoffet phenylethylamin (PEA) bliver hos de fleste mennesker nedbrudt af enzymet MAO-B på vej gennem tyndtarmen. Så de får ikke migræne af chokoladen.
Snupper en migræniker med langsomt MAO-B lidt ekstra chokolade, bliver migræneanfaldet voldsommere. Så for dem, er det en god idé at finde alternativer til chokoladen.
Søstrene MAO-A og MAO-B
Enzymet MAO-B har et ‘søster-enzym’ ved navn MAO-A. 70% af deres genetik er fælles – og det betyder, at de i nogen grad kan nedbryde de samme stoffer.
MAO-A
MAO-A nedbryder primært tyramin, som vi kender fra rigtigt mange fødevarer, bl. a. fermenterede fødevarer (fra øl og vin til sauerkraut, stærk ost og masser af mere eller mindre ukendte fødevare-triggere ). Læs om fødevaretriggere her. Har man mindre aktivt MAO-A vil tyraminholdige fødevarer give migræneanfald.
MAO-B
MAO-B nedbryder især phenylethylamin (PEA). De fleste mennesker når at nedbryde PEA inden det når ud i blodkredsløbet, og så sker der ikke mere. Men HVIS phenylethylamiin (og/eller tyramin som nedbrydes af MAO-A) optages i blodet på vejen gennem fordøjelsen, udløses migrænen.
Der er selvfølgelig lidt variation fra person til person, men som tommelfingerregel tager det nogle få timer for både tyramin og phenylethylamin at nå fra munden til blodkredsløbet.
Og så kommer migrænen.
Ældre migrænikere kan spise chokolade
Når vi bliver sådan ca. 60 til 65 år, danner kroppen mere MAO-B!
Der er ikke rigtigt en forklaring på, hvorfor dette sker, men det sker ikke kun hos mennesker. Mus og rotter (forsøgsdyr) har nogenlunde den samme udvikling, når de når en vis alder. Diabetes mellitus (Sukkersyge 1) og diverse former for hjerteanfald giver den samme stigning i MAO-B-aktiviteten.
Med en større mængde MAO-B til rådighed, nedbryder de ældre migrænikere i højere grad PEA fra chokoladen (og andre fødevarer) inden PEA når ud i blodkredsløbet. De ældre migrænikere oplever derfor, at det er OK at snuppe lidt chokolade, og måske også et enkelt glas vin eller øl. Vin og øl indeholder ofte en del tyramin, foruden at der er PEA i mange varianter af de voksnes drikke. Der er (desværre) ikke noget, der tyder på, at ældre mennesker bliver bedre til at nedbryde tyramin. Så hvis de ældres MAO-A er lidt langsomt, kan der stadig komme migræneanfald efter en god middag.
Der er en pris for den frie adgang til chokolade-himlen
Med øget MAO-B aktivitet dannes der kemiske stoffer, “som beskadiger samspillet mellem forskellige molekylære strukturer i og omkring hjernen.” (citat fra kilden). Det betyder, at den øgede MAO-B-aktiviteten har tendens til at beskadige nogle af de nerver, som bl.a. regulerer hjernens aktivitet. Det medfører en tendens til at reducere den kognitive formåen. Så det er ikke ‘gratis’ at blive migrænen kvit.
Men vi må antage, at ‘chokolade-migrænikerne’ ældes lidt langsommere end deres jævnaldrene, indtil de bliver migrænen kvit omkring 65’års alderen.
MAO-B og medicinsk behandling
Medicinindustrien har fået øje på, at man kan forsinke udviklingen af Parkinsons og Alzheimers ved at blokere for enzymet MAO-B. Sådan en blokade medfører selvfølgellig, at patienterne vil få hovedpine (migræne), hvis de spiser chokolade eller andet, som indeholder PEA. Patientinformationen antyder dette ved at nævne, at der kan komme tendens til opkastninger. Men ingen forklaring og ingen gode råd om at undgå chokolade eller andre phenylethylamin-kilder.
Interessen for MAO-B hæmmere har givet anledning til et væld af udviklingsprogrammer for at finde egnede MAO-B hæmmere. Kun få (Seligiline og Rasagiline + den nyere Safinamid ) er indtil videre anset for egnede, mens de øvrige har tendens til uacceptable bivirkninger. Seligilin og Rasagilin er irreversible MAO-B hæmmere (dvs. de forbliver længe i kroppen), og Safinamid er en reversibel hæmmer, dvs. den nedbrydes i løbet af få dage.
Den store forskningsaktivitet med omkring 20 nye (og bedre?) midler mod Parkinsons og Alzheimers (og nok også depression og demens?) vidner om, at medicinalindustrien øjner et kæmpe marked, efterhånden som den generelle befolkning i den rige del af verden bliver ældre.
Interessant nok, kan MAO-A gå ind og overtage nedbrydningen af phenylethylamin, hvis der opstår et behov for det, og der er mangel på MAO-B . Det synes ikke at være noget, som påvirker virkningen af den medicin, som anvendes mod udviklingen af Parkinsons og Alzheimers. Eller måske er det bare ikke noget, der fortjener at blive omtalt.
En Wikipedia artikel (senest revideret i 2024) gennemgår bla. bivirkningerne af Seligilin. Artiklen indeholder en advarsel om at undgå fødevarer, som kan udløse en “hypertensiv krise.”
Hypertensiv krise
Hvad er det? Det betyder bogstaveligt, at patienten pludseligt får forhøjet blodtryk. Og ja, det skal nok passe for nogle migrænikere. Og ja – den hypertensive krise er det, som nogle af os kender som fødevare-migræne, dvs. migræneanfald udløst af noget vi spiser. Ja, et migræneanfald udløste af noget vi spiser, starter (som regel) med en lille stigning i blodtrykket, så benævnelsen er strengt taget korrekt, men det kræver en erfaren migræniker for at ‘oversætte’ en pludselig stigning i blodtrykket til et migræneanfald på grund af noget migrænikeren har spist. Triggere kan f.eks. være ost, soy-sauce og salami. Man kan fristes til at tænke, at medicinalindustrien ikke synes, der er grund til, at udpensle, at der er rigtigt mange fødevarer, der kan udløse migræne. Så er det bedre, at omtale en hypertensiv krise. I samme tekst nævnes det, at man ikke mærker, at krisen kommer, men den kan være dødelig. Jo tak – så passer vi på, hvad vi spiser, og undgår det, der omtales i forbindelsen med den hypertensive krise. Det eneste der nævness er: ost, Chianti vin og fisk i lage. Stærk ost, diverse vine og sild i lage er klassiske som udløsere af fødevaremigræne 😉
Under alle omstændigheder er det meget mangelfuld information til en gruppe patienter, som allerede er udfordrede pga. begyndende demens. Medicinen giver dem (i bedste fald) hovedpine.
Der er mange løse ender
Der er rigtigt mange løse ender i ovenstående tekst om MAO-B og phenylethylamin (PEA). Nogle af dem kan skyldes skribentens misforståelser eller manglende viden, andre kan stamme fra, at medicinalindustrien eller andre (hvem?) ikke synes, det er smart at informere befolkningen om alle de mange forhold, som afgør hvor godt vi/migrænikerne og andre har det.
For nørder – om MAO-B
MAO-B findes især på overfladen af blodplader, og er bl.a. koncentreret i visse områder i hjernen. MAO-B-enzymet nedbryder biogene aminer som er dannet i kroppen, eller som er kommet ind f.eks som medicin eller i madvarer (f.eks. chokolade). Så MAO-B er et vigtigt stof, især hvis man kommer til at spise noget, som er begyndt at fermentere pga. ‘vilde’ bakterier – dvs. bakterier, som ikke er dyrket til formålet i laboratoriet..
Mennesker kan helt undvære det gen, som danner MAO-B. De kan kendes ved at de har et forhøjet indhold af phenylethylamin i urinen. Der var ikke nogen omtale om disse menneskers eventuelle problemer med at spise chokolade. Men det ville være underligt, om ikke de får migræne af chokoladen. MAO-B hæmmere har også været på tale i jagten på den evige ungdom (kilden var opdateret i 2024).
Jo, der er stadig meget vi ikke ved – også om emner, som er vigtige for rigtigt mange mennesker.
For nu lige at vende tilbage til begyndelsen…
Undertegnede skribent har været ‘chokolade-migræniker’ i ca. 60 år. Fik migræne af ½ stykke af de mindste chokolade-ruder, hver eneste gang fristelsen gik over gevind, eller min gode opdragelse bød mig at spise den tilbudte chokolade. Så jeg lærte efterhånden at sige nej tak – og jeg syntes efterhånden også, at chokolade smagte grimt.
Det synes jeg stadig, efter 10 år uden migræne. Men prøver af og til, om der dog ikke skulle være et eller andet, som egentlig var lidt godt ved chokolade. Men nej. Jeg kommer vist aldrig til at savne chokolade.