Vi får stribevis af ikke-helt-ærlige reklamer (evt. forklædt som forskningsresultater) om migrænemedicin. Og de får lov at ‘leve’ på internettet, så rigtigt mange ser dem.
Nu har FDA (USA’s lægemiddelstyrelse) reageret på en reklame, som påstår at gepanten Ubrelvy virker hurtigt og at en dosis fjerner migrænesmerterne.
Når så en sportstjerne som Serena Williams er afsenderen af budskabet, bliver det ekstra troværdigt.
Nej, siger FDA, Ubrelvy lindrer migrænesmerterne hos hver femte migræniker indenfor 2 timer. Så Ubrelvy virker ikke hurtigt (ikke hurtigere end tilsvarende midler) og en dosis virker kun på et mindredtal af brugerne.
FDA havde, inden reklamen blev publiceret, advaret firmaet AbbVie, som markedsfører Ubrelvy, om at reklamen ikke var acceptabel.
Er det en enlig svale?
Jeg har ikke set lignende situationer tidligere. Men jeg ser masser af publikationer, som indeholder lige så misvisende informationer om medicin. Se f.eks. blogindlæget om “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”
En reklame med en kendis i front læses givetvis af flere letpåvirkelige migrænikere end en støvet forskningsrapport. Men på langt sigt er det nok forskningsresultaterne (også de knapt så ærlige), som har en blivende effekt.
Så jeg krydser fingre for, at FDA (og andre landes lægemiddelstyrelser) tager udfordringen op og rydder op i misinformationer, både i reklamerne for medicin og i information fra forskerne til læger og andre behandlere, så vi (patienterne/kunderne) får forventninger til vores medicin, som nogenlunde svarer til det, vi oplever, når vi tager medicinen.
Lyv ikke i reklamerne/forskningsresultaterne
Grundlæggende, må man ikke lyve i en reklame. Det er vist en generelt accepteret regel verden over. Men der er mange grå-toner mellem en 100% ærlig information og information, som får kunderne til at synes godt om produktet. Efter min mening er det klart misinformation, når en videnskabelig publikation som den, jeg omtalte i blogindlægget “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”, beregner procentdelen af de tilfredse forsøgsdeltagere ud fra den gruppe, som ikke har opgivet behandlingen. Man bør/skal selvfølgelig beregne resultaterne ud fra den oprindelige gruppe deltagere. Det er logik, etik og god kommunikation for begyndere.
Så der er rigtigt meget at tage fat på for diverse lægemiddelstyrelser verden over.
Hvad får vi ud af al den ærlighed?
På sigt vil en sådan oprydning i informationsstrømmen gavne patienterne (som får realistiske forventninger til deres behandling), sundhedsbudgetterne (som kan nøjes med at betale for medicin, som har en rimelig virkning), og reducere bivirkningerne fra medicinsk behandling, som reelt ikke virker.
Det må da være en win-win-situation – også for medicinalfirmaerne, som med tiden vil opnå et ry som troværdige.
Så alle verdens lægemiddelstyrelser, se nu at komme igang – NU!
Om chokolade, enzymer og alder. Og om medicin mod psykiske diagnoser.
Måske har du hørt om, at man kan ‘vokse sig ud af migrænen’, hvis man lever længe nok. Men det er langt fra alle, som oplever dette, selvom de lever til de er langt over 80 år gamle. Her kommer (noget af) forklaringen! Måske bliver vi klogere med tiden også på dette punkt.
Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.
Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”
Vi kender vores anfaldsmedicin mod migræne som triptaner. Måske ville det være lettere at forstå, hvad de gør, hvis vi brugte deres videnskabelige navn: 5-HT agonister. Ja – det er ikke så mundret, men der er information i ordene.
Hvad er et migræneanfald?
Der er mange forsøg på at forklare, hvor migrænesmerterne kommer fra. Men den følgende forklaring (blodkar der udvider sig og derved trykker på hjernehinden) er, så vidt jeg kan se, den eneste, som faktisk forklarer, hvad der sker i vores hoveder. Så den holder vi fast ved her. Læs videre “Triptanerne er 5HT agonister”
Foråret er på vej, selvom det stadig er februar. Og i år tror jeg, vi får to forskellige forår: det klimatiske forår med en hel masse problemer fra global opvarmning, og et forår i behandlingen af migræne. Denne blog handler om foråret i migrænebehandlingen. Der blæser tydeligvis nye vinde blandt lægerne, og der ser ud til at komme gode løsninger på nogle af problemerne i migrænebehandlingen. Læs videre “Forår i migræneland?”
Der er forskellige måder, at opgøre, hvor gode de forebyggende mediciner er mod migræne. Her har norske forskere set på, hvor mange doser triptan, patienterne har fået udleveret, mens de var på forebyggende behandling. Der var 9 forskellige forebyggende behandlinger, og patienterne blev bedt om efter 90, 180, 270 og 360 dage at oplyse, om de stadig tog det forebyggende middel.
Aspartam mistænkes nu for at kunne øge risikoen for cancer. Medierne er lidt flor-omvundne, og siger, at det bare er en advarsel, og at man måske skal være tilbageholdende med indtaget af aspartam. Det er sikkert fornuftigt. Men i en af presseomtalerne nævntes en række diagnoser, som også er koblet til aspartam. Og migræne står først i rækken af diagnoser. Ikke for at øge risikoen for cancer, men fordi aspartam kan udløse migræne.
KAKE, som er ophav til presse-omtalen, er en uafhængig og dybdegravende TV-kanal fra Kansas USA. Jeg gætter på, at redaktøren lider af migræne.
Så endelig er der (måske) ved at komme opmærksomhed på, at der er en (uvist hvor) stor gruppe migrænikere, som faktisk reagerer med et migræneanfald, når de (måske af vanvare) har indtaget aspartam. Jeg ved af egen erfaring, at et stykke tyggegummi med aspartam giver migræne i løbet af 20 minutter, og at aspartam-indholdet i en smeltetablet Rizatriptan (3,75 mg) giver en migræne som totalt overruler virkningen af en 10 mg smeltetablet af Rizatriptan. Men en enkelt stemme er ikke et bevis. Vi skal have bedre dokumentation, for at kunne hævde, at aspartam er et problem for migrænikere.
Et hurtigt kik på de videnskabelige publikationer viser, at der ikke er studier, som bare tilnærmelsesvis fortæller os, hvor lidt (eller hvor meget) aspartam, der skal til, for at udløse et migræneanfald. Så nej, desværre, vi har kun mere perifere informationer.
Verdensproduktionen af aspartam ligger i omegnen af 3000–6000 tons om året.
Hvad ved vi?
Et indlæg ved en videnskabelig kongres i 2008 foreslog, at nedbrydningsproduktet formaldehyd kan være det, der udløser migræne hos nogle, efter indtagelse af aspartam. En senere undersøgelse viste, at formaldehyd ikke er en migræne-trigger.
En kommentar til kongres-indlægget understregede, at metanol (træsprit), som er et nedbrydningsprodukt fra aspartam, nedbrydes langsomt (i rotter). Træsprit er også kendt for at give alvorlige tømmermænd. Både metanol og formaldehyd (et andet nedbrydningsprodukt af aspartam) menes at kunne udløse en reaktion hos de mest sensitive personer. Formaldehyd nedbrydes derefter til myresyre, som er det egentlige giftstof i en træsprit-forgiftning. Hvorvidt reaktionen er en allergisk reaktion eller en udløsning af et migræneanfald bliver ikke specificeret, men begge dele kan ende med migræne-symptomer.
Kongres-indlæg er ikke nødvendigvis peer-reviewed (læst og kommenteret af eksperter) inden de publiceres. Men der er nok grund til at antage, at metanol og formaldehyd måske kan være med til at udløse migræne ved indtagelsen af aspartam.
Men der synes ikke at være rapporter, som indikerer hvor stor en del af befolkningen, som får migræne af aspartam.
Annes uvidenskabelige undersøgelser
Et uvidenskabeligt survey på facebook viste, at ud af 302 deltagere i gruppen ”Migræne – ikke bare hovedpine” svarede 19% ja til at de får migræne af aspartam, 64% svarede, at de ikke får migræne af aspartam, og 17% var ikke helt sikre. Så det tyder på, at omkring hver 4. migræniker i gruppen svarede, at de havde en klar fornemmelse af, om de får migræne når de har spist noget, der indeholder aspartam.
Antager vi at en ud af 4 migrænikere reagerer på aspartam, svarer det til at der er (mindst) 25.000 danske migrænikere, som får migræne af aspartam. Tallet 25.000 er en fjerdedel af de 100.000 danske triptanbrugere. Der er givetvis også en del migrænikere, som ikke tager triptaner – og som får migræne af aspartam.
Antallet af migrænikere stiger
Antallet af migrænikere forventes at blive nogenlunde fordoblet i perioden fra 2022 til 2032.
En tilsvarende stigning forudses for asspartam-markedet.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det er aspartam-produktionen som driver udviklingen i antallet af migrænikere. Men de to datasæt kan give anledning til en del tanker.
Lad os se nærmere på aspartam og migræne.
Aspartam er et sødemiddel, som smagsmæssigt nogenlunde kan erstatte sukker. Derfor findes det i stort set al slik, tyggegummi, i de fleste læskedrikke, i slankeprodukter, i ’sukkerskålen’ i små pakninger, i diabetes-kost og i rigtigt mange andre fødevarer. Lidt sødme fremmer salget af fødevarer… Foruden i medicin – f.eks. i smeltetabletter mod migræne. Faktisk bruges der på verdensbasis kun dobbelt så meget aspartam til fødevarer, som det, der bruges i medicin (se figuren; det grønne udsnit er medicin og det mørkeblå er fødevarer). Fødevarer med aspartam skal være mærket med ordet “aspartam” eller “Sødestof (E-951)” og ordene “indeholder en phenylalaninkilde”, men mængden skal ikke deklareres. I medicin skal mængden fremgå af indlægssedlen. Så læs varedeklarationen! Også for medicinen.
Hvad kan vi selv gøre?
Vi (de 25% af migrænikerne som får anfald af aspartam) får næppe den samlede aspartam-industri til at stoppe produktionen. Det er en industri som på verdensbasis omsætter for 3 milliarder US dollars om året, og har en stigning i produktion og indtægter på et sted mellem 3 og 9% om året (meget varierende skøn fra diverse økonomiske analyse-firmaer). Men stigning forventes helt klart.
Der behøver ikke at være en årsagssammenhæng, men antallet af personer med diagnosen migræne stiger også stødt.
Annes forslag til migrænikere, som mistænker, at de får migræne af aspartam
drop alle læskedrikke og slik med sødemidler
vælg rene friske råvarer i stedet for præfabrikerede måltider.
Har vi brug for aspartam?
Listen over tilladte tilsætningsstoffer er vokset voldsomt de senere år. Tilsætningsstofferne bruges i de præfabrikerede fødevarer, dels for at de kan holde sig længere, og dels for at vi fristes til at købe mere af samme slags.
Vi ved ikke, om nogle af de mange andre tilsætningsstoffer udløser migræne.
I disse klima-bevidste tider er det nærliggende at fokusere på plantebaseret kost. Vegetabilierne ligger frit fremme i supermarkedet, som de er skabt, stort set uden tilsætningsstoffer. Jo, der bruges overfladebehandling på en del frugt og grønt. Det kan skrælles af. Så har vi den rene vare i hånden.
Og ja – enkelte af os får migræne af enkelte frugt og grønsager. Men der er ikke brug for aspartam for at få grønsagerne til at smage godt. Tomater og løg indeholder octopamin, som udløser migræne hos enkelte migrænikere. En del citrusfrugter indeholder også octopamin, f.eks. grapefrugt. Men det er vist stort set det hele…
Jamen –
nogle af os kan altså godt lide kød.
– Så køb det og tilbered det selv, i stedet for at få en bakke med kødsovs lavet på et samlebånd og med en sjat sødemiddel, for nu lige at gøre smagen endnu bedre.
vi har travlt – børnene skal til fodbold lige efter spisetiden.
– Så planlæg aftensmaden, så den rækker til flere dage og kan fryses ned. Så er middagen hurtigt serveret.
Utopi?
Ja – vi vil næppe alle nå en 100% migrænefri hverdag ved at droppe aspartam. Men hvis bare halvdelen af migrænedagene forsvandt, er det måske forsøget værd at droppe aspartam i en periode.
Almindelige spiselige migrænetriggere
Listen over spiselige triggere indeholder mindst disse. Det er kun os, migrænikerne, som kan gøre noget for at undgå at de udløser vores migræne.
aspartam (E951) – i læskedrikke, slik og mad, der sælges som ‘lige til at spise’.
citronsyre (E330) – som er i næsten alt slik og læskedrik, foruden i syltetøj, kager og helt almindelige madvarer.
tyramin (f.eks. i fermenterede mad og drikkevarer)
histamin (fra allergiske reaktioner)
kulde (fra at spise is)
Så – lige en gang til for de glemsomme:
Drop aspartam
– først og fremmest i læskedrikke, men også i masser af færdiglavede madvarer, slik og søde sager. Vælg medicin uden aspartam, hvis det er muligt.
Lav mad af friske rene råvarer og brug fryseren
Det skulle nok kunne gøres, med muligheden for et mindre migrænebelastet liv i sigte.
PS:
En ny dreng i klassen af ”sødestoffer” har stort set undgået offentlighedens opmærksomhed. Stoffet Advantam (jo – det hedder det – selvom det ligner en dårlig vittighed som spiller på det engelske ord advantage = fordel) kom på markedet i 2014. Det er godkendt af EU’s fødevare-kontrol og har E-nummer E969. Advantam må bruges i de samme produkter som aspartam. Der er – selvfølgelig – ingen der har set på, om det skulle udløse migræne eller lignende – bortset fra at det kan give fosterskader hos kaniner ved stort indtag.
Advantam (på dansk, advantame på engelsk) er fremstillet af vanillin (kunstig vanilje-smag) og aspartam. Så – måske? – reagerer migrænikerne på advantam ligesom på aspartam.
En blogger hos en amerikansk diabetes-forening er kritisk. En del af forsøgene med det nye stof levede ikke op til de normale standarder for sådanne forsøg. Og uanset at advantam er fremstillet fra aspartam, skal fødevarer, som er sødet med dette stof, ikke mærkes med “indeholder en phenylalanine-kilde”, som det kræves for aspartam.
Argumentet for denne manglende advarsel for advantam er (skriver den amerikanske blogger), at det bruges i så små mængder, at det ikke er skadeligt for personer med PKU (Føllings syndrom). Advantam er nemlig ca. 20.000 gange mere sødt end sukker og ca. 100 gange sødere end aspartam. Har man PKU kan man ikke nedbryde phenylalanin, som er et nedbrydningsprodukt af aspartam.
Det lyder næsten for godt til at være sandt…
Tilføjelse 29. juli 2023
FDA har i juli 2023 udgivet en oversigt over de sødemidler, som må bruges i fødevarer i USA.
Facebookgrupperne om migræne myldrer for tiden med bekymrede opslag. Lægerne (både på hospitalerne, neurologerne, og vistnok også de praktiserende læger) er nemlig begyndt at oplyse migrænikerne om, at triptaner giver en øget risiko for af få en blodprop i hjernen.
En blodprop i hjernen kan blokere for blodgennemstrømningen til en del af hjernen. Det kan give lammelser og andre funktionsnedsættelser. Fra Stroke Foundation, Australien.
Det er et signal med stærk virkning. Ingen ønsker at få en blodprop i hjernen! Så tankerne flyver i hovedet. Skal jeg droppe triptanerne? Skal jeg prøve at ’glemme’ lægens advarsel, og løbe risikoen (som ikke er udmøntet i noget der ligner facts), og beslutte at fortsætte med triptanerne? Eller prøve at skære ned på forbruget?Læs videre “Giver triptaner øget risiko for blodpropper?”
Vi hører og læser igen og igen, at kronisk migræne udvikler sig fra episodisk migræne. Men ingen synes at vide, hvad der faktisk sker. Der er nogen, som bare er uheldige – og får flere og flere migrænedage.
Måske er der nogle faktorer, som forskere nu begynder at identificere. Det synes især at være en gruppe forskere fra Italien, som fører an i dette. Her kommer lidt udpluk af et par af deres senere publikationer.
