Klik på ANNES MIGRAENE (lige ovenfor) for at læse bloggen.
Vi har nu haft Aimovig i ca. 4 år, og der må efterhånden være en del erfaringer og generel viden om denne medicin og dens ‘søskende’ Ajovy, Emgality og Vyepti.
Aimovig er så klart den bedst beskrevne af disse mediciner. Så den er den vigtigste kilde i denne blog.
Aimovig bruges som forebyggende mod migræne. Men hvordan virker den? Læs videre “Aimovig – hvad bør vi vide?”
Vi har nu haft Aimovig i ca. 4 år, og der må efterhånden være en del erfaringer og generel viden om denne medicin og dens ‘søskende’ Ajovy, Emgality og Vyepti.
Aimovig er så klart den bedst beskrevne af disse mediciner. Så den er den vigtigste kilde i denne blog.
Aimovig bruges som forebyggende mod migræne. Men hvordan virker den? Læs videre “Aimovig – hvad bør vi vide?”
Vi får stribevis af ikke-helt-ærlige reklamer (evt. forklædt som forskningsresultater) om migrænemedicin. Og de får lov at ‘leve’ på internettet, så rigtigt mange ser dem.
Nu har FDA (USA’s lægemiddelstyrelse) reageret på en reklame, som påstår at gepanten Ubrelvy virker hurtigt og at en dosis fjerner migrænesmerterne.
Når så en sportstjerne som Serena Williams er afsenderen af budskabet, bliver det ekstra troværdigt.
Nej, siger FDA, Ubrelvy lindrer migrænesmerterne hos hver femte migræniker indenfor 2 timer. Så Ubrelvy virker ikke hurtigt (ikke hurtigere end tilsvarende midler) og en dosis virker kun på et mindredtal af brugerne.
FDA havde, inden reklamen blev publiceret, advaret firmaet AbbVie, som markedsfører Ubrelvy, om at reklamen ikke var acceptabel.
Jeg har ikke set lignende situationer tidligere. Men jeg ser masser af publikationer, som indeholder lige så misvisende informationer om medicin. Se f.eks. blogindlæget om “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”
En reklame med en kendis i front læses givetvis af flere letpåvirkelige migrænikere end en støvet forskningsrapport. Men på langt sigt er det nok forskningsresultaterne (også de knapt så ærlige), som har en blivende effekt.
Så jeg krydser fingre for, at FDA (og andre landes lægemiddelstyrelser) tager udfordringen op og rydder op i misinformationer, både i reklamerne for medicin og i information fra forskerne til læger og andre behandlere, så vi (patienterne/kunderne) får forventninger til vores medicin, som nogenlunde svarer til det, vi oplever, når vi tager medicinen.
Grundlæggende, må man ikke lyve i en reklame. Det er vist en generelt accepteret regel verden over. Men der er mange grå-toner mellem en 100% ærlig information og information, som får kunderne til at synes godt om produktet. Efter min mening er det klart misinformation, når en videnskabelig publikation som den, jeg omtalte i blogindlægget “Hvor effektive er CGRP antistofferne virkelig?”, beregner procentdelen af de tilfredse forsøgsdeltagere ud fra den gruppe, som ikke har opgivet behandlingen. Man bør/skal selvfølgelig beregne resultaterne ud fra den oprindelige gruppe deltagere. Det er logik, etik og god kommunikation for begyndere.
Så der er rigtigt meget at tage fat på for diverse lægemiddelstyrelser verden over.
På sigt vil en sådan oprydning i informationsstrømmen gavne patienterne (som får realistiske forventninger til deres behandling), sundhedsbudgetterne (som kan nøjes med at betale for medicin, som har en rimelig virkning), og reducere bivirkningerne fra medicinsk behandling, som reelt ikke virker.
Det må da være en win-win-situation – også for medicinalfirmaerne, som med tiden vil opnå et ry som troværdige.
Så alle verdens lægemiddelstyrelser, se nu at komme igang – NU!
Nogle indlægssedler indeholder denne sætning: ”Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice frarådes.”
Men hvorfor? Og kan det virkelig være vigtigt?
Ja – og det er faktisk meget vigtigt! For grapefrugt (frugten som vi spiser) indeholder bitterstoffer, som blokerer for enzymerne CYP3A4 og CYP1A2.
Læs videre “Det der med grapefrugt-juice – det må da være en skrøne?”
Pfizer har betalt, og har fået dygtige fagfolk (både mht. præsentation og indhold) til at være med i projektet Hovedsageligt migræne. Det omfatter 14 podcasts på op til ½ time hver. Vi hører fra speciallæger, praktiserende læger, sygeplejersker og ikke mindst migrænikere.
Så setup er smukt. Jeg har valgt at læse en lille håndfuld podcasts, for 14 podcasts er en stor mundfuld. Mon ikke andre også vil være selektive. Så måske får vi helt forskellige oplevelser.
Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.
Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”
Blockbusteren Sumatriptan virker (kun) på fødevaremigræne!
Men det er der ingen, som har fortalt migrænikerne i de mere end 30 år, Sumatriptan har været på markedet. Sumatriptan, under forskellige navne som Imitrex (i USA) og Imigran (i Europa) er en blockbuster, dvs. har i en lang årrække solgt for mere end 1 milliard US dollars om året. Hvis migrænikerne (og deres læger) vidste, at Sumatriptan specielt virker på de to kemiske stoffer tyramin og phenyletylamin (fra vores fødevarer) ville salget nok have været en del mindre. Trods alt er det ikke umuligt at undgå de værste faldgruber mht. tyramin-holdige fødevarer og aspartam. Men den information er undertrykt og lægerne har klart fortalt migrænikerne, at fødevarer ikke kan udløse migræne. Læs videre “Pharma har vidst i mere end 30 år, at migræne kan udløses af mad”
Du har migræne som håndkøbsmedicin ikke rigtigt kan hamle op med. Så du går til lægen. Han/hun anbefaler at prøve en eller flere triptaner. Først Sumatriptan. To ud af tre migrænikere får ikke virkningen af Sumatriptan-tabletterne. Du var heldig. Den gav dig trykken for brystet og en delvis lindring af migrænen. Det må kunne gøres bedre, mener både du og lægen. Lægen foreslog så Rizatriptan. Den var lidt bedre, men du fik stadig svært ved at løbe efter bussen. Så fik du Zolmitriptan, som – måske – virkede lidt bedre. Så, endelig, efter mange måneders forsøg med de tre første triptaner, nævnte lægen, at der også er en triptan, som hedder Eletriptan eller Relpax. Og den virkede hver gang, og havde ikke nogen bivirkninger.
Det er en lidt firkantet beretning fra det virkelige liv. Ikke alle er helt så uheldige med lægernes førstevalg. En ud af tre får en rimelig virkning af Sumatriptan (tabletter). Og en lidt bedre virkning af Rizatriptan og Zolmitriptan. De tre triptaner er nemlig en slags søstre. De nedbrydes af det samme enzym: MAO-A. Så det er ikke uventet, at de virker nogenlunde ens. Læs videre “Sumatriptan er stadig lægens førstevalg”
Foråret er på vej, selvom det stadig er februar. Og i år tror jeg, vi får to forskellige forår: det klimatiske forår med en hel masse problemer fra global opvarmning, og et forår i behandlingen af migræne. Denne blog handler om foråret i migrænebehandlingen. Der blæser tydeligvis nye vinde blandt lægerne, og der ser ud til at komme gode løsninger på nogle af problemerne i migrænebehandlingen. Læs videre “Forår i migræneland?”
Julen er gave tid, og her kommer min (genbrugs)gave til både læger og patienter. Den er et afsnit i en internet-post fra det amerikanske Patient Safety Network, en underafdeling af USA’s sundhedsministerium. Den kommer her på originalsproget med min oversættelse og kommentarer ved siden af.
Læs videre “Julegaven til alle læger og patienter i Danmark”