Klik på ANNES MIGRAENE (lige ovenfor) for at læse bloggen.
Nogle indlægssedler indeholder denne sætning: ”Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice frarådes.”
Men hvorfor? Og kan det virkelig være vigtigt?
Ja – og det er faktisk meget vigtigt! For grapefrugt (frugten som vi spiser) indeholder bitterstoffer, som blokerer for enzymerne CYP3A4 og CYP1A2.
Læs videre “Det der med grapefrugt-juice – det må da være en skrøne?”
Om chokolade, enzymer og alder. Og om medicin mod psykiske diagnoser.
Måske har du hørt om, at man kan ‘vokse sig ud af migrænen’, hvis man lever længe nok. Men det er langt fra alle, som oplever dette, selvom de lever til de er langt over 80 år gamle. Her kommer (noget af) forklaringen! Måske bliver vi klogere med tiden også på dette punkt.
Læs videre “Man kan ‘vokse sig ud af migrænen med alderen’ – hvordan?”
Migræneforskning bygger ofte på store data-sæt. Mere end 100 forsøgsdeltagere, målinger af mangt og meget. Det er vigtigt, at forsøgsdeltagerne er repræsentative – dvs. er en gruppe mennesker, som er et lille billede af den samlede befolkning. Forsøgspersonerne kan også være valgt efter om de er unge eller gamle, om de har migræne eller en anden diagnose, om de er tykke eller tynde osv. Men så gælder resultaterne kun for den undergruppe.
Når forsøgspersonerne er udvalgt, får de en behandling. Måske en ny medicin, måske bliver de bedt om at notere hvor mange migrænedage de har per måned – eller stort set alt muligt andet, som kan måles, tælles eller vejes. I et velplanlagt forsøg er der en tilsvarende kontrolgruppe, som får en behandling, som forskerne regner med ikke giver nogen virkning. En sukkerpille i stedet for en triptan er et typisk eksempel på sådan en placebobehandling. Læs videre “Vi fejlbehandles, fordi lægerne holder fast i at bygge på statistik i stedet for individuelle forskelle”
Du har migræne som håndkøbsmedicin ikke rigtigt kan hamle op med. Så du går til lægen. Han/hun anbefaler at prøve en eller flere triptaner. Først Sumatriptan. To ud af tre migrænikere får ikke virkningen af Sumatriptan-tabletterne. Du var heldig. Den gav dig trykken for brystet og en delvis lindring af migrænen. Det må kunne gøres bedre, mener både du og lægen. Lægen foreslog så Rizatriptan. Den var lidt bedre, men du fik stadig svært ved at løbe efter bussen. Så fik du Zolmitriptan, som – måske – virkede lidt bedre. Så, endelig, efter mange måneders forsøg med de tre første triptaner, nævnte lægen, at der også er en triptan, som hedder Eletriptan eller Relpax. Og den virkede hver gang, og havde ikke nogen bivirkninger.
Det er en lidt firkantet beretning fra det virkelige liv. Ikke alle er helt så uheldige med lægernes førstevalg. En ud af tre får en rimelig virkning af Sumatriptan (tabletter). Og en lidt bedre virkning af Rizatriptan og Zolmitriptan. De tre triptaner er nemlig en slags søstre. De nedbrydes af det samme enzym: MAO-A. Så det er ikke uventet, at de virker nogenlunde ens. Læs videre “Sumatriptan er stadig lægens førstevalg”
Julen er gave tid, og her kommer min (genbrugs)gave til både læger og patienter. Den er et afsnit i en internet-post fra det amerikanske Patient Safety Network, en underafdeling af USA’s sundhedsministerium. Den kommer her på originalsproget med min oversættelse og kommentarer ved siden af.
Læs videre “Julegaven til alle læger og patienter i Danmark”
Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Det er den korte definition fra Nationalt Center for Etik.
Men hvor går grænserne? Hvad kan en læge sige og gøre overfor en patient? Og hvad kan patienten sige til lægen?
Læs videre “Indgår etiske overvejelser i patientbehandlingen?”