Professor i ernæring (og meget mere) Arne Astrup går nu også ind for, at vi skal spise rene friske råvarer! Det citeres han for i Jyllandsposten d. 7. september 2019. Han siger “Køb gode kvalitetsfødevarer, der er mindre forarbejdede, og spis varierede og moderate mængder af dem.”
Spis rene friske råvarer – det er generelt sundere, og du kan undgå nogle migrænedage
Det ligger helt tæt op ad Migræne danmarks budskab om at spise rene friske råvarer. Og er givetvis sundt, både for migrænikere og for alle andre.
Færdigretterne breder sig
Tendensen til at vælge de uforarbejdede råvarer har ulmet længe. Det ligner en græsrodsbevægelse, som måske især får næring af de mange hyldemeter i supermarkederne, som nu fyldes med færdigretter – lige klar til mikroovnen.
Jeg er gammel migræniker og går køligt forbi færdigretterne og hen til diske og hylder med varer, som klart viser mig, hvad de er. Hele grøntsager og frugt, basis-produkter som havregryn, hvedemel, æg, tørrede bælgplantefrø (bønner, linser, kikærter), kød og fisk som stadig bærer præg af det dyr, det engang var, og mælkeprodukter.
Mælkeprodukterne er til en vis grad forarbejdede. Ost er helt klart et produkt, som er sundt at spise, men som har været igennem en lang proces. Danske oste er fremstillet af pasteuriseret mælk, og mejerierne er klar over vigtigheden af at bruge bakterier og enzymer, som ikke danner ret meget af de biogene aminer, som kan udløse migræne hos dem, der er disponerede for det. Så de danske mejeriprodukter er stort set migræne-sikre (undtagen de mest lagrede oste).
Er det saltet der gør det?
Vi har set en række forskellige diæter og kostråd fare hen over computerskærmen de seneste år. Mange af dem peger også på at vi skal spise friske råvarer af god kvalitet, og droppe fast food. Så det er ikke bare Arne Astrup og mig, som har fået en fiks idé.
Men jo, det er fristende lige at snuppe sådan en bakke med lækkerier, stoppe den kort tid i mikroovnen, og spise indholdet.
Men færdigretterne indeholder mere salt og oftest også mere fedt end vi har brug for. Begge dele kan dække over, at råvarerne måske ikke helt var af den bedste kvalitet. Og dertil kommer, at der snildt kan tilsættes lidt aroma på flaske for at styrke den gode smag. Umami-smag, dvs. kødsmag, er faktisk tyramin (den vigtigste migrænetrigger i vores fødevarer) og fiskesmag er phenylethylamin, en anden vigtig migrænetrigger.
Hertil kan lægges, at et stort saltindtag anses for at være (en medvirkende) årsag til at især overvægtige kvinder lider af migræne. Måske er de blevet overvægtige, fordi de har spist lidt for mange færdigretter?
Jamen mad fra bunden kræver tid!
Ja – lidt mere end den tid det tager at pille plast og anden indpakning af færdigretterne. Men den tid tid kan, i hvert fald for fødevaremigrænikerne, let genvindes i dage uden migræne. Og jo, det kræver lidt omtanke og planlægning – og gerne en god fryser.
Der er masser af gode og hurtige opskrifter i de nyeste kogebøger for migrænikere.
Gør en god investering. Køb en migrænekogebog eller to. Så har du tid til god mad – som både er migrænevenlig og nu også (omend ikke med navns nævnelse) anbefalet af en af landets mad-professorer.
Jeg anbefaler:
Migrænekuren af Kirsten Husum og Helle Torpegaard 2019
Mor med migræne af Gitte Hildebrandt og Louise Krog Haagen, 2019.
